KAMMERSPIL MED TO VETERANER
Addie Moore (Jane Fonda) og Louis Waters (Robert Redford) har begge mistet deres ægtefæller for flere år siden. De har boet på samme vej i en menneskealder. De ved lidt om hinandens børn, men kender ellers kun hinanden meget overfladisk. Hun føler stor ensomhed – specielt om natten – og savner en samtalepartner. Louis lever ligeså et stille og lidt ensformigt liv uden stor menneskelig kontaktflade. Hans eneste kontakter er jævnaldrende kammerater, som mødes på den lokale kaffebar.
Men de to seniorers relation tager en kraftig drejning, da Addie en dag banker på Louis' dør for at foreslå ham et højest usædvanligt og noget akavet arrangement. Hun foreslår, at de skal samtale og sove sammen og dermed afhjælpe hinandens ensomhed. I vores seksualiserede tidsalder kan et sådant arrangement kun lede tankerne hen på én ting, men Addie har på ingen måder seksuelle hensigter med sit forslag – hun har bare brug for en samtalepartner.
Modsætninger mødes
Det er en fryd at se to kompetente veteraner spille med en så sjælden indlevelse i deres karakterer. Hun som den følsomme og ligefremme kvinde, der siger, hvad hun tænker, men med en høflig og afdæmpet charme. Og han som den indelukkede, fåmælte og blufærdige mand, som ikke lukker hvem som helst ind i sit liv, og som samtidig er meget følsom overfor gadens, kammeraternes og lillebyens nysgerrige blikke.
De to skuespillere udviser en sjælden timing i replikker, kropssprog og mimik, som kun de bedste formår. Samtidig bæres filmen af et autentisk manuskript med problematikker, sådan som det kan ses med seniorbriller.
Filmen tager vigtige tematikker op, som mange seniorer uden tvivl kan genkende: Tomhed og ensomhed efter tabet af en ægtefælle. Samvittighedskvaler over fortidens fejltagelser og dumheder. Bekymring over voksne børns og børnebørns udfordringer. Den ubarmhjertige konfrontation med egne mangler i opdragelsen af børnene på trods af ønsket om at ville deres bedste.
Underfundig og tankevækkende
Et simpelt, ja næsten banalt hverdagsdrama, som udvikler sig i adstadigt tempo, som giver os god tid til at reflektere over karakterernes udvikling – alt sammen med en underfundig humor, som gør filmoplevelsen både tankevækkende og morsom.
Filmen vægtlægger ikke specielt åndelige eller religiøse temaer, hvilket kunne have været særdeles velvalgt i et seniordrama. Men deri ligger der måske også et særligt fremherskende livssyn for vores tid? Men lad det ikke forhindre dig i en dejlig filmoplevelse med to fantastiske veteraner. Og se den gerne sammen med dine voksne børn!
Set på Netflix.