• JOKER 2: FOLIE À DEUX i biografen

  • REALITY nu på MAX udover filmstriben.dk, og dvd

  • A QUIET PLACE DAY ONE nu på dvd og blu-ray

  • TEMA Israel, Vestbredden, Gaza fx GOLDA - på filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • DEN MODERNE KVINDE nu på dvd

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • FULD AF KÆRLIGHED nu på dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Drama

Vogter

Fængselsbetjenten Eva beder om forflyttelse til den lukkede afdeling i fængslet, da manden, som slog hendes søn ihjel, bliver indsat der. Hun søger hævn og retfærdighed over sin søns morder.

DramaThrillerTEMA Danske film
Produktionsår: 2024
Varighed: 100 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Gustav Möller,
Medvirkende: Sidse Babett KnudsenSebastian BullDar Salim,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 21.09.2024



HÆVNTØRST, MØRKE OG HÅBLØSHED 

Hvem vil tro, at fængselslivet i Danmark kan være særdeles barsk? Det fik man indtryk af, da man så DR-serien ”Huset”, som bringer os ind i hverdagslivet i et dansk fængsel, som synes at være domineret af en noget anderledes lov- og retspraksis end i det almindelige samfundsliv udenfor. Naturligvis er det ikke svært at se for sig, at de indsatte har en anderledes lov- og retspraksis end folk udenfor fængslet. Dét er jo grunden til, at de befinder sig indenfor tremmerne. Men at de ansatte i et eller andet omfang også synes at være indfanget af det, man kunne kalde jungleloven, er til gengæld en ubehagelig overraskelse.

Samme indblik får man med den nye danske film ”Vogter”. I det store hele er den en kort, fortættet variant af DR-serien ”Huset”, med meget færre personer i spil. Gennem hele forløbet spiller én person en altdominerende rolle, fængselsbetjenten Eva, fremragende spillet af Sidse Babett Knudsen.

Hævnmotiv som drivkraft
Eva er fængselsbetjent i den fredeligere del af fængslet, men en dag beder hun om lov til at rykke ned i ”kælderen”, hos den gruppe af indsatte, hvor vildskab og vold banker hurtigst på, indsatte som det meste af tiden holdes indenfor sit eget fængselsrum. Grunden til, at hun opsøger nyt arbejde i den del af fængslet, skyldes en nyindsat, Mikkel. Hun genkender ham. Det var ham, der slog hendes egen søn ihjel, da de begge tidligere var indsat et andet sted. Man mærker snart, at hendes ønske om at komme tættere på Mikkel handler om muligheden for at hævne sig på en eller anden måde.

Det lykkes en dag for hende at hævne sig meget kontant ved at gennemtæske ham. Det bringer selvfølgelig en sag for fængselsretten, men hun slipper øjensynlig for andet end kritik og advarsel.

Derefter ændrer historien sig overraskende. Eva opsøger igen Mikkel med en form for forsonende tone. Han tager imod det, men udnytter det ganske snart til at få mere ud af det, med trussel om at anmelde hende, hvis hun ikke giver ham, hvad han ønsker. Hun følger op på hans ønsker, indtil endnu en ny konfrontation opstår, hvor hun fortæller ham, at det var ham, der slog hendes søn ihjel. Hvorefter hun er tæt på at slå ham ihjel. Han overlever dog, og historien løber ud i sandet med en efterfølgende fornemmelse af noget meget tomt, retningsløst og meningsløst.

Håbløshed
Filmens overraskende skifte fra Evas had til en form for forsoning, som han udnytter til sin fordel, forekommer ikke særlig realistisk overbevisende.

Men svagere end det er filmens ensidige mørke. Naturligvis kan det virkelige livs historier ende i meningsløs tomhed, men skal en historie give mening, skal den i det mindste antyde en anden mulig vej end håbløsheden vej.

Længe fungerer filmen som et stærkt drama, men det er, som om dramaet mister sin kraft og betydning, når der ikke er andet end mørke og tomhed tilbage. Modsat den nye engelske tv-serie ”The Responder”, som kan ses på DRTV, som også skridt for skridt bringer os ind i noget, der ligner et endegyldigt mørke, men som så alligevel til allersidst giver at glimt af håb. En sådan historie bringer en dimension ind, som også altid hører med i livet, håbets dimension, en dimension som giver alt det håbløse i filmen bedre mening.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.2 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer