En stor del af filmen foregår blandt Amishfolket i 1984. Den begynder stille og roligt blandt Amishfolket. Der er mange flotte og langsomme klip. Rachel (Kelly McGillis), som netop er blevet enke, skal ud at rejse sammen med sin søn Samuel. På en banegård går Samuel på toilettet. Her overværer han et mord. Politibetjent John Book (Harrison Ford) skal opklare mordet, som viser sig at være begået af én af hans kolleger. John betror det til en kollega, Schaffer, som han stoler på. Schaffer er imidlertid én af skurkene. Samuel er som eneste vidne i en meget farlig situation. John tager ansvar for at bringe ham og Rachel i sikkerhed. John får et første indblik i Amishfolkets vaner, da han har dem med på cafe, hvor Rachel og Samuel beder en stille bordbøn. Inden længe er John på flugt med Rachel og Samuel, og de ender hos Rachels familie.
Amishfolket tillader ikke brug af våben. De er i det hele taget imod enhver form for vold og gengældelse. John er derfor et fremmedelement med sin pistol, sit sprog og sit temperament, der gør, at han ikke finder sig i ubehageligt drilleri og hån. Et af filmens temaer er konflikten mellem pacifismen, der vender den anden kind til, og så John, der ikke finder sig i noget. Ud over det dramatiske krimiplot, er filmen et portræt af Amishfolket, som skildres med stor sympati, men ikke helt uden et løftet øjenbryn. De lever gudfrygtigt og primitivt. De går i gammeldags tøj og frasiger sig i det hele taget nymodens ting som fx biler og strøm. De er i sin tid udvandret fra bl.a. Tyskland og Holland til USA, og de taler mest tysk indbyrdes - dog kun lidt i filmen, men når de taler tysk, er det uden undertekster. Amishfolkets stærke sociale sammenhold i medgang og modgang skildres muntert. Der er omkring en kvart million Amish-troende. Deres teologi er så speciel, at de nærmest må kaldes en kristen sekt.
John og Rachel forelsker sig, men de ved begge, at et forhold er umuligt på grund af deres vidt forskellige baggrund. Rachels far, Eli, advarer hende om, at det kan føre til udstødelse, hvis hun får John som kæreste. Til trods for, at Rakels far er bange for, at John skal friste hende til fald, hjælper han John, da denne er i fare.
Filmens spændingskurve svinger voldsomt mellem scener med vold, drab og kriminalitet på den ene side (Johns verden) og langsomme, ofte humoristiske scener, med lange kamerapanoreringer og sagte tempo på den anden side (Rachels verden). Det fungerer godt. Ud over filmens kvaliteter, som ligger i de etiske dilemmaer, er den også underholdende.