Vermiglio – landsbyen mellem bjergene

Vermiglio

I en alpelandsby gemte to soldater sig under krigen på høloftet hos en fattig familie, hvor den ældste datter blev forelsket i den ene soldat. Vi følger familiens rytme med malkning, skolegang, kirkegang og glæder og sorger. Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, 
Produktionsår: 2024
Varighed: 119 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Maura Delpero,
Medvirkende: Tommaso Ragno, Roberta Rovelli, Martina Scrinzi,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 20.09.2025

OVERVÆLDENDE SMUK FILM 

"Vermiglio" er en smuk film. Det er det vigtigste, der er at sige om den. Det er en film, som foregår i de smukke, italienske alper. Det er en smuk film om en familie med en stor børneflok, der er gode ved hinanden. Det er en skildring af et spirende smukt romantisk forhold. Det er også en smuk film om livet i en lille, isoleret alpelandsby. Men det er ikke en film uden mørke.

Semibiografisk
Filmen har navn efter Vermiglio, som er en lille landsby i Alperne nord for Gardasøen. De udendørs scener er filmet on location i det fantastiske landskab, og de indendørs scener viser enkle og rustikke interiører. Filmen er både skrevet og instrueret af Maura Alpero, som selv er vokset op i bjergene. Handlingen trækker meget på hendes egen familiehistorie. En stor del af filmen er skildringer af det nøjsomme daglige liv. Der malkes. Der vaskes. Der laves mad. Der ordnes tøj. Det er et fattigt liv, når det gælder det materielle, men ikke når det gælder alt det andet, der betyder noget.

Patriarkalsk hjem
Filmen skal først have miljøet, personerne og dagliglivet på plads. Familiens overhoved er skolelæreren Cesare Graziadei (Tommaso Ragno). Han virker omsorgsfuld og lidt pædagogisk eksperimenterende, men han er også barn af sin tid. Disciplinen skal være i top. Han kræver en god arbejdsindsats og der skal være orden. Han har også sine skyggesider. Særligt den måde, han behandler sine egne børn forskelligt på, gør nogle gange nærmest ondt. Adele (Roberta Rovelli) er hans selvopofrende kone, der dog viser spirende tegn på oprør mod de stive kønsroller og mandens ufølsomme dominans. Det er nok ikke tilfældigt, at hans navn kan oversættes til kejser.

Forelskelse
Når miljø, personer og dagligliv er ved at være på plads begynder filmens handling at folde sig ud. Vi befinder os i slutningen af anden verdenskrig. Et par soldater er deserteret fra hæren. De har søgt skjul i Vermiglio. Den ene er en del af familien, og den anden er hans kammerat fra Sicilien. Der opstår varme følelser mellem den ældste datter og sicilianeren, og så må vi hellere stoppe, for der skal ikke meget mere til, før vi afslører for meget.

Kirkegang og bøn
Hele det lille samfund er gennemsyret af den katolske kirkes tro. Bøn, gudstjeneste og flerstemmig sang er smukt, respektfuldt og naturligt flettet ind. Set med lutherske øjne er deres katolske tro meget præget af lovtrældom. Santa Lucia er et gennemgående tema. Filmens hovedperson hedder Lucia (Martina Scrinzi), og hun har rollen som Santa Lucia i Lucia-optoget. Santa Lucia er en italiensk martyr, som kristenforfølgerne forsøgte at dræbe. Men det mislykkedes for dem i begyndelsen. De kunne nemlig ikke rokke hende ud af stedet.

Stille film
Filmen giver sig god tid, men det gør ikke noget. De smukke og intense billeder er en nydelse, og vi har brug for tid til at tilegne os det, vi ser og hører. Meget antydes kun, og der er plads til fortolkning. Der er meget stilhed, men der formidles også rigtig meget gennem samtaler mellem børnene, når de skal forestille at sove, mellem mændene på kroen og mellem kvinderne over sytøjet. Vi får et indblik i den kollektive mening, der både kan være dømmende og inkluderende, men også i den indbyrdes omsorg. Det var Italiens Oscar-kandidat til uddelingen 2025.

---