• Den kristne film FAMILY CAMP nu til leje på Viaplay

  • FREMMED - DET FØRSTE OPGØR nu på dvd

  • UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN på dvd og blu-ray

  • THE MULE nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • AFDELING Q (SÆSON 1) Netflix-serie

  • Den kristne film LARS AND THE REAL GIRL TV2 | 20-07-25 | kl. 00.45

  • TEMA FILM OG TRO-AFTENER nu samtaleguide til FREUD's LAST SESSION

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Under stjernerne på himlen

Anders Matthesen spiller rollen som Tommy Seebach, der i 80’erne var kongen af Dansk Melodi Grand Prix, men som i de efterfølgende år kæmpede for sin succes og for at finde sin plads i livet.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Biografiske filmTEMA Danske film
Produktionsår: 2025
Varighed: 106 min.
Censur: 11 år
Instruktør: Kasper Gaardsøe,
Medvirkende: Anders MatthesenNeel RønholtCaspar Phillipson,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Christian Thomsen - 14.07.2025



KAMPEN FOR SUCCESEN 

Mr. Melodi Grand Prix.
Sådan blev Tommy Seebach kaldt efter sine to sejre ved det store musikshow i både 1979 og 1981. Og det var ganske fortjent. Disco Tango og Krøller eller ej havde fundet vej til danskernes hjerte, og Seebach var en stjerne! Filmen åbner med en montage, som viser de succesfulde år, og vi forstår, at Tommy Seebach var folkeeje og virkelig elsket af sine mange fans. Klip til 1991, hvor Seebach netop har udgivet en opsamlingsplade over 25 succesfulde år, og hvor han derfor dømmes ude af både fans og kritikere: ”Tak for 25 gode år og tak for nu!” Og her begynder filmens historie. Omdrejningspunktet er Tommys kamp, både for fortsat succes som sangstjerne, men også en kamp for at finde ud af, hvem han er, og hvad hans plads er i tilværelsen, hvis det ikke skal være som disco-rock’n roll-konge hele livet.

Et rigtigt mørke
”Under stjernerne på himlen” er den tredje film i rækken af portrætteringer af danske musik-koryfæer. ”Så længe jeg lever” fortalte John Mogensens historie, og Bamse fulgte Flemming ’Bamse’ Jørgensens karrieres op- og nedture. Især i sidstnævnte virkede dramaet og den store konflikt lidt søgt, og man sad med fornemmelsen af, at de havde skruet lidt op for alle knapper, for at få dramaet til at være interessant på film. Det har ikke været nødvendigt i samme omfang i forhold til Tommy Seebachs historie. Med sønnen, Rasmus’ musikalske succes gennem de seneste 16 år, har hele Danmark fået et indblik i familiens smerte og på en eller anden måde været vidne til helbredelsesprocessen -sådan føles det i hvert fald.

Delt i to
Efter den omtalte åbning af filmen, begynder Tommy Seebachs kamp for at få Under stjernerne på himlen med til Melodi Grand Prix i 1993. Fortællingen om dén sangs op- og nedture er velkendt for mange, men den er også fortalt forudsigelig og banal. Replikkerne er lige præcis dem, man forventer, og konflikten skæres virkelig ud i pap, og det gør desværre første halvdel af filmen forudsigelig og uinteressant.

Heldigvis tager historien en drejning efter fortællingen om Eurovision Song Contest i 1993. Herefter er sangene ikke så meget i fokus, men vi følger Tommy på en mørk og dyster vej. Han har svært ved at håndtere den karrieremæssige nedtur, og derfor tyr han til flasken. Det giver selvsagt konflikter med konen, Karen, og børnene, Nicolaj, Rasmus og Marie. Familien fylder meget i filmen, og man forstår, hvor svært det har været for dem at hjælpe en mand, som ikke synes, han har brug for hjælp. Der er nogle stærke scener mod slutningen af filmen, men det bliver ikke for meget, hvilket det sagtens kunne have blevet.

Anden halvdel af filmen er barsk, realistisk og virkelig god! Man får et indblik i en historie (som man selvfølgelig skal huske er fiktion), og man får fornemmelsen af Tommys og familiens smerte. Første halvdel af filmen får tre stjerner, sidste halvdel får fem, så en samlet karakter må være fire stjerner!

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer