Op- og nedture i kærlighedsforholdet beskrives gennem tanker, mimik, billeder og sparsom handling i Terrence Malicks dvælende film, hvor også en præsts ønske om at følge Jesus har en central plads.
Mens vi venter på, at dørene til sal 1 åbnes klokken 11.40 en sommersøndag i Odense, er der lige tid til at øje en anmeldelse igennem, som hænger i Cafe-Biografen. Anmelderen er ikke alt for begejstret, selv om han åbenbart godt kan lide Malicks øvrige film. Et par timer senere kan man undre sig over, hvor forskelligt en film kan opleves. Præsten, som avisanmelderen kun nævner i forbifarten, er tæt på at være filmens hovedperson for os. Det er værd at bruge et par timer bare for at møde Fader Quintana (Javier Bardem) med hans stærke ønske om at følge Guds vilje og gå som hans tjener kombineret med en søgen efter nærhed til Gud og en frygtsomhed over for opgaverne. Denne frygtsomhed og det stærke ønske om nærhed med Gud er filmens nerve.
Filmens handling (hvis man da kan tale om handling) beskriver op- og nedture i kærlighedsforholdet mellem Neil (Ben Affleck) og Marina (Olga Kurylenko) - og i en periode også mellem Neil og hans ungdomsflamme Jane. Der er glimt af Paradis, men der er også stærke scener og forløb, som viser, at mennesket ikke er i stand til at fastholde Paradis. Vi er syndere. Så firkantet siges det ikke, for Terrence Malick er en mester i antydninger og symbolik. Men det er dét, man kan opleve ved at følge personerne fra deres hovedkulds forelskelse i Paris over Mont-Saint-Michel klosteret (The Wonder of the Western World) til Oklahoma i USA og tilbage igen.
Instruktøren Terrence Malick fortæller langsomt og antydende. Han refererer mange af Marinas tanker (på fransk). Der er næsten ingen dialog mellem personerne. Følelser udtrykkes med kropssprog - mere end med ansigtsmimik. Scener og omgivelser bruges symbolsk. Der dvæles ved sparsomt møblerede rum, flyvende fugle, stille vand og vand i bevægelse - endda vand i en autovask og et par gange i et møntvaskeri. Der er stemningsfulde solnedgange, vind i græs, en flok græssende bisonokser, en fuldstændig bar og kedelig have, hvor der alligevel kan samles noget til en brudebuket. Billedmæssigt er det en meget smuk film og indimellem også en meget rå film. Også lydsiden er med til at understrege stemningen.
Det kristne budskab forkyndes i mange antydninger, men det forkyndes også direkte i stærke og ydmyge sætninger fra Fader Quintana. Filmen rundes af med, at han beder en bøn, som blandt andet rummer de kendte vendinger: Kristus med mig, Kristus foran mig, Kristus bag mig, Kristus i mig, Kristus under mig osv. Vi oplevede "To the Wonder" som en stærk kristen film, men kristendommen er vævet så flot og naturligt ind i filmen, at en avisanmelder ikke bemærkede noget om den.
Nogle anmeldere synes, at Neil er for tam, men vi tror, det er med vilje, at han skal være kølig, og synes, at det passer godt som modspil til Marina, der er mere let af natur. Marina oplever også Neil som svær at trænge ind til og spørger: "Hvordan kan jeg elske dig?"
Filmen er oplagt til en efterfølgende samtale om kærlighed og gudsforhold. Det er en god ide at notere nogle af de mange gode sætninger undervejs. For eksempel siger Marina et sted: "Der er to kvinder i mig. Én der er fuld af kærlighed til Gud, en anden, der trækker mig ned på jorden." Fader Quintana siger i en bøn: "Overalt er du til stede, og alligevel kan jeg ikke se dig. Hvor længe vil du skjule dig?"
Vær forberedt på at komme helt ned i tempo, men så venter der også en unik oplevelse.
Gemmer din stemme...
-