• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Action

Thor: Ragnarok

Med treeren i Marvels filmserie med temaer fra nordisk mytologi, har man skiftet genre, hvor humoren har fået overtaget, desværre er skiftet ikke helt lykkedes.

ActionAdventureScience fiction
Produktionsår: 2017
Varighed: 130 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Taika Waititi,
Medvirkende: Chris HemsworthTom HiddlestonCate BlanchettMark Ruffalo,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Christian Riis Jensen - 02.11.2017



HALVT GENNNEMFØRT GENRESKIFTE

"Thor: Ragnarok" er treeren i Marvels filmserie om guden Thor fra nordisk mytologi. Filmen samler tråden op fra den sidste film i serien: Thor: The Dark World, hvor der bliver kæmpet mod de mørke Elver, og hvor Loke dør i armene på Thor, men vender tilbage forklædt som deres far, Odin, og tager hans trone. I den nye film vender Thors og Lokes forviste søster, dødsgudinden Hela, tilbage til Asgård. Thor forvilder sig til en anden planet, hvor han bliver nødt til at kæmpe i en gladiatorkamp mod sin "kollega" Hulk.

Guardians of the Galaxy 3?
Marvel har fået kæmpe succes med deres serie af science fiction-komedier Guardians of the Galaxy. Noget tyder på, at Marvel har forsøgt at overføre deres succes-opskrift til Thor serien. Den nyeste film er derfor spækket med sci-fi, hvilket kun har føjet mere "øjenguf" til filmen. Desuden har filmen fået tilført en overflod af humor, der alt for ofte er for meget i forhold til den givne situation. Den slags fungerer fremragende i Guardians of the Galaxy, men i Thor-serien så jeg gerne en overvægt af drama med et pludseligt humoristisk indskud i ny og næ i stedet for omvendt. Den personlighed, som karakteren Thor indtil nu har udvist, har været en stolt gude-figur, hvor han nu forekommer decideret fjollet op til flere gange.

Guds kald og afvigelse
Filmen fortjener dog et stort kompliment for den interessante kvindelige karakter, som bortfører og sælger Thor som gladiator og derefter viser sig at være en valkyrie. En kvindelig militærenhed fra Asgård, som har en interessant forhistorie, der minder om en status som ærkeengel. Odin beordrede hende og valkyrierne til at gå til angreb på Hela, i den dimension hun var forvist til, hvor alle, bortset fra hende, blev dræbt. Hendes afmagt og fortvivlelse over Odins beslutning får hende til at flygte og vende ryggen til Odin og resten af Asgård, fordi at hun ikke kunne se formålet med de mange dødsfald. Hun vælger dog at følge med Thor tilbage til Asgård for at dræbe Hela. Hendes baggrund er noget af det mest interessante, men alligevel synes jeg ikke, at Marvel har givet den nok fokus. Man kan godt sammenligne hendes baggrund med beretningen om Jonas i hvalen, som på trods af Guds vilje vælger at flygte til havs.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer