• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Action

This Means War

Romantik og spionhistorie i uskøn og uinteressant sammenblanding. Skuespillerne gør det godt, men sammenblandingen af action og komik fungerer ikke.

ActionKomedieRomance
Produktionsår: 2011
Varighed: 98 min.
Censur: 11 år
Instruktør: McG,
Medvirkende: Reese WitherspoonTom HardyChris PineTil Schweiger,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 05.03.2012



Instruktøren McG har tidligere lavet actionfilm som "Charlie's Angels" og "Terminator 4: Salvation". Med "This Means War" har han lavet en komedie – med action.

Det er tre af tidens topskuespillere, der har hovedrollerne, og de gør det som sådan godt. Desværre er filmen elementært uinteressant.

Når man ser filmen, er man i tvivl om, om det er en spionthriller eller en ren komedie. Jeg tror egentlig også det har været svært for instruktøren at vælge mellem de to genrer, så det er blevet en underlig sammenblanding. Kulisser og stil i filmen lægger fint op til alle tiders spionfilm, men efter få minutter går der ren komedie i den – og det holder bare ikke.

"This Means War" handler om CIA's topagenter, Tuck og Foster. De er bedste venner og er ofte på mission sammen, men da de begynder at date den samme pige, Lauren (Reese Witherspoon), går venskabet fløjten, og de begynder at overvåge og bekrige hinanden.

Historien er ikke specielt sjov, de to agenters brug af CIA’s udstyr til at drille/forstyrre hinanden er usandsynlig, og man håber egentlig ikke, at nogen af dem får pigen til sidst.

Af film inden for samme genre – altså sammenblandingen af romantik og spionfilm – anbefaler jeg hellere "Mr. and Mrs. Smith" og den nu nærmest klassiske Schwarzenegger-film "Livsfarlig løgn".



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer