PÅ RANDEN AF TREDJE VERDENSKRIG
Når vi brugte en aften på at gense denne mere end 20 år gamle politiske thriller, skyldes det, at den med Ruslands invasion af Ukraine desværre har fået lidt aktualitet. Filmen foregår i løbet af 13 dage i oktober 1962 og handler om Cuba-krisen. Måske den kolde krigs mest dramatiske dage. USA havde opstillet atombevæbnede missiler i Tyrkiet og Italien. Som et modtræk var Sovjetunionen ved at opstille lignende missiler på Cuba. Det opdagede USA, og så begyndte krisen, for det kunne USA ikke acceptere.
Det ovale kontor og kommandobroen
"Thirteen Days" skildrer dag for dag, hvordan krisen optrappes og afvikles. Film, som lægger sig tæt op ad kendte begivenheder, har ofte det problem, at mange kender handlingen, og de fleste kender slutningen. Alligevel er det lykkedes at gøre "Thirteen Days" til en spændende film. Det skyldes først og fremmest, at den bygger på begivenheder, som kunne ende med en atomkrig, og så skyldes det godt filmhåndvæk. Der er groft sagt to locations, nemlig Det Hvide Hus, og så flåden og luftvåbnet. Der er flotte scener fra hangarskibet og andre krigsskibe og fra flybasen. Vi kommer tæt på dramaerne i cockpittet og på kommandobroen, og vi ser glimt af enkelt soldaters koncentration og handlekraft. Scenerne fra Det Hvide Hus og det ovale kontor er flot koreograferede og replikkerne er velskrevne. Heldigvis, for der er godt nok meget tale i den film.
Magtkampe og holdninger
Blandt beslutningstagerne er der to hovedgrupper. Der er høgene, som anbefaler øjeblikkelig og hård militær indgriben, og så er der duerne, som er med på, at det kan være nødvendigt med militære operationer, men mener, den diplomatiske vej først skal forsøges. Vi får indsigt i de mange vanskeligheder ved at nå frem til en holdbar vej frem. Kan man forudsige fjendens plan? Er det muligt uformelt at skabe kommunikation mellem personer "på højeste sted", for nu at bruge et af filmens gentagne udtryk? Findes der en fredelig løsning, hvor ingen af parterne taber ansigt? Vi er helt inde i de politiske beslutningers maskinrum, og vi mærker magtkampene og de øverste beslutningstageres kamp for at finde en forsvarlig holdning.
De to brødre præsident John F. Kennedy (Bruce Greenwood) og justitsminister Robert F. Kennedy "Bobby" (Steven Culp) er de centrale beslutningstagere, der skal finde en vej mellem duer og høge. De har en del besvær med at holde høgene tilbage. "Der findes desværre mennesker, for hvem menneskeliv ikke spiller den store rolle," siger John F. Kennedy på et tidspunkt. Et af filmens smarte træk er at gøre deres politiske rådgiver og gode ven Kenny O'Donnell (Kevin Costner) til den, der knytter begivenhederne sammen. Vi ser kun glimt af John F. Kennedys og Kenny O'Donnells private liv. Ellers foregår alt mellem professionelle politikere og soldater. Det giver os et indblik i de mekanismer, som sikkert ligger bag styringen og løsningen af de fleste konflikter mellem fjendtlige lande. Det er ikke kun noget, der afgøres mellem de to, som har de højeste embeder.
Filmen kan ses på Blockbuster.dk