Denne film egner sig ikke til en aften foran fjernsynet, hvor man har brug for en god film der er forudsigelig og underholdende. Det er en film, hvor man skal være klar fra start, som springer brutalt i tid, og som har et handlingsforløb, der ved første øjekast kan være svært at få flettet sammen og se en sammenhæng i.
En midaldrende mand er kørt træt i sine rutiner og beslutter sig for at ændre sit liv. En ung advokat med en gylden fremtid, får pga. en enkelt fejltagelse ødelagt alt. En kvinde bliver konfronteret med sin mands utroskab. En misundelig forretningsmand søger hævn over en glad og lykkelig kollega. Og en ung, optimistisk rengøringskone venter på et mirakel. Disse almindelige mennesker når alle frem til det fundamentale spørgsmål, som filosoffer gennem alle tider har stillet sig selv. Hvad vil det sige at være lykkelig, og hvordan opnår man at blive det?
Ovennævnte er vores hovedpersoner. De kender ikke hinanden, og deres liv er vidt forskellige. Men ikke desto mindre har de noget til fælles, og som filmen skrider frem måske også lidt mere indflydelse på hinandens skæbner, end de umiddelbart havde troet.
Jeg er vild med denne film. Ikke på grund af skuespillet eller måden den er filmet på. Men for dét, den har på hjerte, og måden, de har sat filmen sammen på. De mange forskellige skæbner gør den vedkommende og det, at de hver for sig egentlig går gennem det samme, binder scenerne flot sammen.
Jeg er også vild, med filmen fordi den er lidt af et puslespil at stykke sammen. Scenerne er ikke kronologiske, og først langsomt begynder det at gå op for én, at hovedpersonerne på kryds og tværs har mere indflydelse på hinandens liv, end vi ved første øjenkast lige troede.
Filmen kan ses af dem, som gerne vil have lidt at tænke over, og som elsker en god udfordring, hvor man selv skal gøre en indsats for at binde handlingsforløbene sammen.