Den spanske borgerkrig
Filmen foregår egentlig i nutiden, hvor Roberto (Dougray Scott) – en spansk journalist – er ved at skrive om Josemaría Escriva (Charlie Fox), en afdød katolsk præst, der skal kåres til helgen. Roberto har et voldsomt anstrengt forhold til sin døende far, Manolo (Wes Bentley), men da han opdager, at hans far havde nogle meget nære relationer til Escriva, begynder han på en rejse tilbage til sin fars og Escrivas ungdom: den spanske borgerkrig. De fleste af filmens scener foregår derfor under denne borgerkrig, der for mange af os i dag nok er et glemt kapitel i anden verdenskrigs optakt. Både Manolo og Josemaría ønsker et bedre Spanien, men vælger at kæmpe for det på hver sin måde: Josemaría som katolsk præst og Manolo som frihedskæmper.
Guds tilgivelse
Manolos historie viser sig at være en historie om at vælge Gud fra, forråde sine elskede og være ude af stand til at være en god far for Roberto. Filmens store spørgsmål – der besvares i klimaks-scenen til sidst – er: Kan Manolo få tilgivelse? Tilgivelse fra Roberto? Tilgivelse fra Gud?
I det hele taget spiller Gud og forholdet til ham en stor rolle filmen igennem. Først og fremmest (naturligvis) i den del af filmen, hvor vi følger Escrivas modige arbejde i det borgerkrigshærgede land. Vi får også et indblik i hans indre kampe, hans fristelser og hans tvivl (og vel et besøg af en noget usædvanlig engel?). Filmen bygger på den autentiske Josemaría E, der blev helgenkåret i 2002. De øvrige personer er vist ret fiktive. Men filmen forsøger at vise begrundelsen for, at han blev kåret til helgen og et lysende forbillede: han prøvede virkelig at leve kristendommens kærlighed og tilgivelse ud i et praktisk hverdagsliv. Netop det er hovedsagen i den katolske organisation "Opus Dei", som Escriva grundlagde, og som eksisterer den dag i dag.
Dragerne
Filmens forfatter og instruktør, Roland Joffé, siger i et interview:
"På kort fra middelalderen skrev man på de steder, hvor der fandtes ukendte landområder: Hic sunt dragones (Her er der drager). Da jeg begyndte at forske i temaerne til filmen og skrive drejebogen, syntes titlen "There Be Dragons" (Du vil finde drager) passende, for jeg vidste virkelig ikke, hvad der ventede mig, ej heller hvordan den ville ende. Det var, som om jeg gik ud af mit eget "kort" og kom ind i et ukendt område, da jeg begyndte at behandle temaer som hellighed, samt religiøse og politiske temaer fra det tyvende århundrede, et andet lands fortid.
Jeg var blevet grebet af Josemarías vidnesbyrd om, at Gud findes i "det almindelige liv", og i dette tilfælde var det almindelige liv den spanske borgerkrig. Jeg spurgte mig selv: Hvordan kan man finde noget guddommeligt i krigen? Men selvfølgelig kan man stille sig det samme spørgsmål vedrørende alle livets fundamentale udfordringer, og vedrørende den måde, vi forholder os til dem på: Hvordan reagerer vi på had og afvisning eller på ønsket om hævn og retfærdighed? Alle disse dilemmaer forstørres under krigen. De er på en vis måde filmens "drager", vendepunkter i vore liv, når vi stilles over for de afgørende valg, som vil påvirke vores fremtid.
"There Be Dragons" taler om de forskellige valg, som folk i disse vendepunkter tager – fristelser, om du vil – og om, hvor vanskeligt det er – og nødvendigt – at flygte fra hadets, bitterhedens og voldens kredsløb."
The mission II
Er denne film bare en ny variation over Joffés tidligere film The Mission, hvor vi også følger to mænd, der kæmper for bedre kår: den ene en katolsk præst, den anden en soldat? Der er tydelige ligheder, men også afgørende forskelle. Måske især den, at den ene hovedperson i "There Be Dragons" er aftegnet som en slyngel, der bestemt ikke kan påregne tilgivelse sådan uden videre, hvorimod begge hovedpersoner i "The Mission" overvejende er fremstillet som helte. Derved bliver temaet om fristelse, fald og tilgivelse betydeligt stærkere i "There Be Dragons".
Krig, kærlighed og Gud
Filmen kan ses alene som en spændende film fra et spændende sted i verdenshistorien. Om venskab og kærlighed, krig og had, selvopofrelse og forræderi, håb og fortvivlelse. Det hele er blandet sammen i en film, der både rummer en del action og en del tænke-scener. Filmens spanske undertitel er "Lidelsernes hemmelighed". Et gennemgående tema i filmen er netop lidelse, og hvordan vi forholder os til den – også, om det betyder, at Gud er blevet væk.
For filmen kan også ses som et spændende og varieret indlæg i den stadigt aktuelle debat om, hvordan vi mennesker – og Gud – forholder os til lidelsen i dens mange grusomme variationer. Og mere generelt om, hvordan vi forholder os til Gud, og hvordan han kommunikerer med os midt i en tid, hvor han opleves som fjern.
Alt dette gør filmen oplagt til en Film&tro-aften.