Det er snart otte år siden, at tv-serien "The X-Files" sluttede efter adskillige sæsoner. Der kom en film i midten af seriens levetid og sidste år kom der endnu en film: "The X-Files: I want to believe".
Scenen er lidt anderledes end den, vi kender. FBI-agent Fox Mulder lever et tilbagetrukket liv, og Dana Scully - også tidligere FBI-agent - er vendt tilbage til lægeverdenen. Scully bliver kontaktet af FBI og sammen med Mulder trukket ind i en opklaring af en række bestialske mord. En synsk, pædofilidømt præst er med i opklaringen. En FBI-agent er også forsvundet, og Mulder skal med for at vurdere præstens synske evner og troværdighed.
For os der har set serien og mærket gyset i en lidt for ung alder, er det fedt at opleve skuespillerne, historien, lydene og musikken igen. For filmen er egentlig bare et forlænget afsnit og en afslutning på en lang og til tider succesfuld serie. Forholdet mellem Mulder og Scully er godt skildret og i flere rigtig gode scener kommer vi meget tæt på hovedpersonerne, som har været så meget igennem.
Jeg har set ud fra et kristent synspunkt altid haft et forbehold mod "X-files - strengt fortroligt". Seriens leg med det overnaturlige har jeg altid haft det dårligt med. Også i filmen er der et overnaturligt perspektiv, som jeg ikke bryder mig om. Jeg mener, at vi som kristne i mødet med denne film oplever en sammenblanding af kristendom og det at være synsk. En sammenblanding, som ikke er noget Bibelen siger, der om hører hjemme i den sande kristne kirke. Filmen tager helt sikkert det overnaturlige alvorligt og anerkender det som en virkelighed; men filmen bruger det overnaturlige til at skabe spænding og forholder sig ikke til, at der to magter i den overnaturlige verden. Jeg mener ikke, at filmen er dæmonisk; men jeg tror ikke, at det er noget, vi som kristne skal fylde os med - nærmere forsage.
Det ændrer dog ikke på, at det er en spændende film, som også er teknisk flot udført. Der er både ro og uhygge, når de store snefnug daler ned over landskabet. Desværre når historien ikke helt til en god afslutning. Efter min smag er der for mange spørgsmål om nutid og fremtid, som igen forbliver ubesvarede.