Menneskesindets evne til ondskab bliver brutalt afsløret i denne stærke film, der bygger på virkelige hændelser, som fandt sted i 1999 i årene efter Balkankrigen. FN var til stede med en stor international styrke, der bestod af soldater og politi fra flere lande. USA havde organiseret en stor del af sin styrke i et privat selskab, der her i filmen har fået navnet Democra.
Kathryn Bolkovac (Rachel Weisz) er en amerikansk politibetjent med rod i sit privatliv. Ved en skilsmisse gav dommeren forældremyndigheden over hendes datter til eksmanden. Hun søger forflyttelse, så hun kan være i nærheden af datteren, men det ender med en kontrakt, hvor hun skal til Bosnien med en politistyrke, der skal assistere det lokale politi. Hun er ansat af Democra og arbejder under FN.
Kathys iver og arbejdsmoral bliver påskønnet i begyndelsen, men efterhånden møder hun mere og mere modstand. Hun har nemlig fået mistanke til en bar, hvor en del helt unge piger arbejder. Meget tyder på, at de bliver udnyttet. Det viser sig, at der også er soldater og politifolk indblandet, og at der er tale om trafficking, hvor unge piger fra bl.a. Ukraine lokkes til at tage arbejde på baren. Når de først er ankommet til baren, bliver de udnyttet og tyranniseret i en grad, så nogle af dem bukker under. De tør ikke sladre om forholdene, og kun få har mod til at flygte. Kathy bliver klar over, at forbrydelsen har et meget større omfang, end hun først troede. Hun løber panden mod en mur, når hun forsøger at få nogen i organisationerne til at tage det op. Ingen er interesseret i, at det slipper ud, for det vil være et stort økonomisk tab for nogen, og for organisationerne en meget grim plet på det ellers gode rygte.
Filmens elementære spænding er båret af intense og indimellem overraskende situationer, men ikke mindst er den båret af Kathys generelle situation, hvor hun med rette bliver mere og mere usikker på, hvem hun kan stole på. En enkelt bosnisk betjent står sammen med hende. Og så er der den hollandske Jan (danske Nikolaj Lie Kaas), som hun falder for, og som hun (måske) kan stole på. Båret frem af tanken om sin egen teenagedatter, kæmper Kathy for de unge piger vel vidende, at det er meget farligt for hende selv.
Man skal ikke se filmen for underholdningens skyld - selv om den fungerer fint som spændingsfilm. Hvis man helst vil være uvidende om, hvor dybt mennesker kan synke, skal man holde sig væk fra den. Men det er ikke kun ondskab. Kathys kamp for pigerne er et glimt af håb.
Filmens etiske dilemma er generelt. Hvornår har man pligt til at afsløre kriminelle eller umoralske forhold, som man får kendskab til? Whistleblower er efterhånden et almindeligt brugt begreb, som handler om at afsløre uregelmæssigheder i den gruppe, man selv befinder sig i. Det kan være på en arbejdsplads, i et politisk system, eller som her i politi og militær. Selv om det omtales som noget prisværdigt at være whistleblower, er det altid et stort skridt at angive sine kolleger. Og det er meget få, der får anerkendelse for det.
JyllandsPostens anmelder kaldte "The Whistleblower" for gruopvækkende og uafrystelig. Det er meget præcist. Det gruopvækkende ligger ikke kun i mødet med de mænd, der udførte forfærdelige handlinger mod unge, troskyldige piger. Det ligger også i den bagatellisering, det bliver mødt med fra dem, der ikke er direkte involveret. Og så ligger den i den indædthed, en organisation som FN lægger for dagen, når det gælder at dække over brodne kar i egne rækker. Man sidder tilbage med spørgsmålet: Hvor mange steder foregår dette i ly af fredsbevarende styrker? Hvis ikke der havde været en person som Kathryn Bolkovac, der stædigt og med livet som indsats kæmpede mod ondskaben, var FN's største skandale så nogensinde kommet frem?
Filmen er uafrystelig, fordi den er baseret på virkelige begivenheder, som skildres eminent i en film, der bruger virkemidlerne afdæmpet. Det handler om seksuel udnyttelse, og gennem antydninger er vi ikke i tvivl om, hvad der foregår, men det udpensles ikke. Rachel Weisz er eminent til rollen som Kathy. Hun formår at vise sorgen, skrækken, magtesløsheden og viljen til kamp, så vi tror på det. Uafrystelig er den også, fordi trafficking stadig foregår. Ifølge filmens rulletekster er mere end 2,5 mio. ramt af det lige nu. Og uafrystelig er den, fordi der er mænd, der er villige til at betale så meget for at få adgang til pigerne, at det er en guldgrube for forbryderne. Og Danmark kan ikke sige sig fri.