FILM UDEN SJÆL
Det havde været spændende at se, hvis en mand som Alfred Hitchcock havde instrueret denne film, for man er ikke i tvivl om, at instruktøren, Hossein Amini, har haft ham i tankerne, da han lavede denne film, som er bygget over en roman af samme navn.
Titlen hentyder til den velkendte romerske Janus-figur, som har to ansigter, og bogen bag filmen er et psykologisk drama. Det er af den grund, jeg godt gad at have set Hitchcock instruere denne film, for netop denne genre var han en mester i. Den filmatisering Amini her har lavet, er desværre ikke specielt dragende eller nervepirrende, og man føler ikke noget specielt for de tre hovedpersoner.
Filmen foregår i 1962 i Grækenland og handler om en amerikansk svindler, Chester MacFarland (Viggo Mortensen) og hans hustru (Kirsten Dunst). På deres ferie i Grækenland opsøges de af en privatdetektiv, som vil have MacFarland til at tilbagebetale pengene til de personer, han har svindlet overfor, men ved et uheld slår MacFarland detektiven ihjel, og de afpresser en amerikansk turistguide til at hjælpe dem med at flygte fra stedet. Resten af filmen handler dels om flugten, og dels om at turistguiden begynder at forelske sig i MacFarlands hustru.
Det kunne der som sagt være kommet et psykologisk drama ud af, men desværre virker filmen ikke engagerende eller dragende trods en meget flot billedside. Trekantsdramaet er ikke voldsomt overbevisende. Der mangler simpelthen nærvær og sjæl i den her film.