INGEN POST, LAV MORAL
Meget imod de mandlige chefers vilje blev der under anden verdenskrig oprettet en kvindelig bataljon i den amerikanske hær. Kvinder skulle ikke være soldater. Endnu mere afvisende blev cheferne, da der skulle oprettes en bataljon, som udelukkende bestod af sorte kvinder. Hvad skulle man dog med sådan en flok ubrugelige soldater? Men der meldte sig kvinder nok, og bataljonen blev oprettet. Den bestod af 855 kvinder, og den fik nummer 6888. De fik en rekruttræning, der var lige så barsk som deres mandlige kollegers. Filmen er inspireret af virkelige hændelser.
Postgangen var brudt sammen
Racisme er et af filmens spor. Et andet spor er det problem, at den amerikanske hær ikke havde været i stand til at klare postgangen mellem soldaterne ved fronten og deres pårørende hjemme. Man havde gjort flere velmente forsøg på at finde en løsning, men uden held. Præsidentfruen Eleanor Roosevelt blev klar over problemet, som da havde stået på i to år. Sammen med sin mand pålagde hun de øverstbefalende at få problemet løst. En general fik en god ide. De kunne sætte bataljon 6888 til at klare opgaven. Derved fik de en mulighed for at bevise, at det var rigtigt, de sorte kvinder ikke duede til noget som helst. Bataljonen blev sendt til Europa under ledelse af kaptajn Charity Adams (Kerry Washington). I første omgang blev de skuffede, da de blev klar over deres opgave, for de havde ikke meldt sig til hæren for at være postbude. Medvirkende til deres negative tilgang var, at de godt vidste, hvorfor de havde fået opgaven. "De sendte os ikke hertil, fordi de tror, vi kan klare det," sagde kaptajn Adams i en tale. "Vi er her, fordi de er sikre på, at vi ikke kan."
En vigtig opgave
De blev dog hurtigt klar over, at deres opgave var vigtig. "Ingen breve, lav moral" blev deres motto. "Vores opgave er at levere håb," sagde kaptajn Adams i en af sine peptalks. Og peptalk var der brug for. Der var mange hangarer fulde af ophobede postsække - i alt 17 millioner breve og pakker viste det sig senere. Mange af brevene havde ligget i et par år. En del var strandet på grund af ufuldstændige eller ulæselige adresser. Som om det ikke var nok, blev bataljonen flere gange chikaneret af deres mandlige hvide foresatte, som ikke ønskede, at de skulle nå i mål, for det ville i den grad være et nederlag i forhold til deres racistiske indstilling, som de ikke havde lagt skjul på.
Medrivende og nærværende
”The Six Triple Eight” er ikke et filmisk mesterværk, men den fortæller sin historie, så man lader sig føre med. Man imponeres af de ukuelige soldater, man røres af deres opofrende solidaritet med fællesskabet, man harmes over uretfærdighederne fra de snæversynede øverstbefalende, og man imponeres over de kvindelige soldaters gåpåmod. Vi møder enkelte personlige skæbner, blandt andet menig Lena (Ebony Obsidian), som meldte sig til militæret, da hendes forlovede faldt i krigen. Hendes og enkelte andre soldaters skæbne er med til at gøre det hele mere nærværende.
Filmen er Oscarnomineret i kategorien bedste sang for sangen Journey.
Filmen kan ses på Netflix.