EN ANDERLEDES FILM OM DÆMONBESÆTTELSE
Naturvidenskabelige forklaringer
Filmen angiver at bygge (løst) på autentiske begivenheder og under rulleteksterne ser man (falske) fotos af de "autentiske historiske personer". De såkaldte autentiske begivenheder er dog langt mere tamme og ufarlige, end dem, denne film beskriver. Men intentionen er autentisk: man prøvede at vise, at psykisk syge kunne materialisere deres vrangforestillinger. I filmen måler de med optagelse af elektromekanisk energi og bioelektrisk fotografering. De synlige manifestationer forklarer man som teleplasmatiske materialisationer. På den måde mente man at kunne forklare alle de fænomener, der indtil da var rubriceret som overnaturlige og dermed åndelige.
Stræben efter helbredelse
Vi er i de tidlige efterkrigsår i England. Vi møder professor Coupland (Jared Harris), der har fået bevilget et projekt til netop denne forskning. Han har tre unge medhjælpere, Krissi (Erin Richards) og Harry (Rory Fleck-Byrne) og kameramanden Brian (Sam Claflin), der fra begyndelsen af er den eneste, der ikke helt tror på projektets holdbarhed, men er med, fordi han godt kan lide at filme.
Eksperimenterne skal foretages på Jane Harper (Olivia Cooke), der virker psykotisk og udviser meget mærkelige symptomer. Jane holdes i et aflåst rum, når hun ikke udsættes for Couplands forsøg, hvor Harry tager sig af alle elektriske målinger. Brian filmer og Krissi er assistent – og samtidig voldsomt sexet dulle for Harry og Coupland. Coupland er besat af ønsket om at helbrede Jane ved at få hende til at materialisere sine psykiske problemer, som derefter kan adskilles fra hende. For, som han siger igen og igen: "Helbred én – og du kan helbrede dem alle!" Første trin er at få det hele ned i den dukke, Jane altid har i favnen. Undervejs i eksperimentet bruger Coupland nogle metoder, som får især Brian til at ønske at befri Jane og få hende til lægen i stedet. I det hele taget er der mange skæve relationer mellem de fem personer i det store hus, både hvad angår magt, og hvad angår sympati/forelskelse.
Videnskabsmand kontra dæmon
Nu skal handlingen ikke røbes i detaljer. Men det viser sig, at Jane er barn af en kult, hvor man mener, at hun er legemliggørelsen af en stor dæmon. Og denne dæmon kan ikke bekæmpes med naturvidenskabelig elektronik! I beskrivelsen af dæmonen er vi helt uden for den bibelske forståelse af dæmoner, men filmen tager i det hele taget ikke kirkens tilgang til emnet op. Spændingen er videnskabsmand kontra dæmon – ikke præst kontra dæmon. Samtidig er det noget pudsigt, at videnskabsmanden bruger almindelige spiritistiske værktøjer, som at sidde ved et rundt bord med hinanden i hænderne og bede ånden svare ved at banke. Men det skal nok forklares ved, at han spiller med på den overtro, han mener at finde i Jane.
Ret godt gys
Tilgangen til denne dæmon-film er altså, at man vil forklare det hele rationelt og naturvidenskabeligt. Det er set før, men her gøres det på en forholdsvis spændende måde, hvor de dygtige skuespillere får lov at være andet end klicheer og hvor spændingen holdes ret intens, selv om man vel ikke rigtig er i tvivl om, hvordan det må ende, siden det nu er en gyserfilm. Den er ikke for sarte sjæle. Ikke fordi der er noget videre vold eller sex, men mere fordi den psykiske uhygge er ret stærk. Som alle gode gysere er det mest det, vi ikke ser, der får det til at risle ned ad ryggen. Navnet på filmen hentyder ikke til dæmoner. En medstudent spørger på et tidspunkt Brian, om ikke han er en af Couplands "The Quiet Ones", der aldrig fortæller noget om deres eksperiment.