OFRET PÅ NATIONALISMENS ALTER
Produceren Ralph Winter kalder den en nødvendig film, hvor hensigten er at fortælle publikum, hvad der skete i det nuværende Tyrkiet under Det Osmanniske Riges sidste dage under første verdenskrig i 1915-18, hvor op mod 1,5 mio. armeniere mistede livet.
Førende vestlige historikere har dokumenteret, at Det Osmanniske Rige bevidst og systematisk forsøgte at chikanere, deportere eller udrydde armenierne, som på det tidspunkt var et kristent mindretal i landet. Formålet var angiveligt at skaffe sig af med en etnisk befolkningsgruppe som var til fare for sammenhængskraften i riget. Med de stærkt nationalistiske ungtyrkere i spidsen ønskede styret at skabe et "Tyrkiet for tyrkerne". Historikerne kalder det et folkemord, mens skiftende tyrkiske regeringer har nægtet at anerkende anklagen, fordi man mener, at urolighederne foregik i en krigsperiode, som havde karakter af borgerkrig mellem muslimer og kristne.
Krig og kærlighed
Filmens historiske hændelser er vævet sammen med et fiktivt trekantsdrama mellem Michael (Oscar Isaac), en kvik medicinstuderende, den elegante og smukke Ana (Charlotte Le Bon) og hendes ven Chris Myers (Christian Bale), en anerkendt amerikansk journalist og krigskorrespondent. Michael har forladt sin landsby for at læse medicin i Konstantinopel – det nuværende Istanbul. Da han ikke har råd til at betale uddannelsen, beslutter han sig for at forlove sig med landsbyens rigmandsdatter Maral, så han med sin kommende svigerfars tilladelse kan bruge medgiften til at betale for studiet. Han får dog ikke brug for medgiften i første omgang, da han får husly hos sin rige familie i Konstantinopel. I hjemmet møder Michael den smukke Ana, der er ansat som lærer for familiens børn, og som han forelsker sig i, selv om hun allerede er i et forhold til Chris, og han selv er forlovet med Maral. Og da både Ana og Michael og ligeså Maral er armeniere bliver de brikker i den kommende massakre af de armenske folk.
Psykologisk drama
Trekantsdramaet er altså sat ind i en ramme, hvor selve historien om folkemordet er hovedsagen. Desuden er flere af filmens øvrige karakterer virkelige personer, bl.a. indenrigsministeren Talat Pasha, der var en af hovedkræfterne bag folkemordet, og den amerikanske ambassadør Henry Morgenthau.
Filmens instruktør Terry George er ikke ukendt med at lave film om massakrer, da han også har lagt navn den eminente Hotel Rwanda. Terry George har lavet en meget seværdig og stærk film. Efter en melodramisk start, hvor trekantsdramaet fylder lidt for meget på bekostning af de historiske hændelser, får filmen efterhånden både intensitet og dybde. Man rammes af tyrkernes brutalitet og armeniernes fornedrelse, uden at det hele bliver et unødvendigt blodbad. Derimod spiller det psykologiske drama en hovedrolle, hvor Oscar Isaac og Charlotte Le Bon yder flotte præstationer i deres portrætter af deres karakterers etiske og personlige dilemmaer.
Til eventuel videre fordybelse
Filmen er ikke forkyndende, den tegner et sympatisk billede den armenske kirkes vigtige diakonale arbejde for sit folk.
Filmen er helt afgjort værd at bruge et par timer på, mens man samtidig bliver meget klogere på historien bag de frygtelige hændelser. Til videre fordybelse kan det også anbefales at læse Det Armenske Folkedrab – Fra begyndelsen til enden af Matthias Bjørnlund. Se evt. også om Ralph Winters personlige motivation for at producere filmen.