EN KAMP MOD ALKOHOL
Den unge kvinde, Rona (Saoirse Ronan) er uddannet biolog. Hun har studeret i London og er godt begavet. Men hun kæmper med et alkoholproblem. Det har fået overtaget i hendes liv, og nu vender hun hjem til det lille lokalsamfund på de skotske Orkneyøer, for at starte på en frisk og få styr på sit liv. Men det er ikke let at vende tilbage til et sted, hvor alle kender alle, og alle ved om skeletterne i skabet. Ronas forældre er skilt, da faren, Andrew (Stephen Dillane) fik et sammenbrud, og nu betragtes som øens galning. Hans lidelse bliver ikke beskrevet konkret, men man fornemmer noget skizofreni. Moren, Annie (Saskie Reeves) er troende og lever et liv med bøn og kirkegang. Hun prøver på bedste vis at tage hånd om Rona, som dog har paraderne oppe, når det kommer til bøn og samtale.
Efter noget tid hjemme hos mor, flytter Rona ud på en lille ø, hvor der ikke bor mange mennesker. Hun isolerer sig fra omverdenen og ønsker på den måde at starte på en frisk. Det er i en lille hytte med brændeovns-opvarmning og dårlig mobildækning. Her, på den vindblæste lille ø, forsøger hun at samle sig selv, og med tiden begynder hun at fordybe sig i arbejde og studie med forskellige biologiske emner.
Det stille drama
Filmen tager sig god tid til at beskrive Ronas liv og udfordringer. Flere gange i løbet af filmen hører vi Ronas voice-over, som bl.a. fortæller om en skotsk legende, der beskriver havdyr, der forsøger at leve på land. Der er flere metaforer, og hele tiden bliver filmens tema og budskab lagt ud til publikum. Subtilt og fint.
Det spiller også en rolle i filmen, at moren er kristen. Hun kæmper på sin måde med at hjælpe sin datter tilbage på sporet. Man mærker hendes brændende ønske om at få Rona ud af misbruget og elsket ind i det kristne fællesskab, og man ser datterens modvilje mod det. Jeg er vild med den måde, morens omsorg og smert, bliver beskrevet på. Når Rona f.eks. kommer fuld hjem fra byen, vælter rundt og sviner moren til, så siger mor ikke noget. Hun støtter bare kærligt sin datter og hjælper hende i seng. Man er ikke i tvivl om, hvor ondt det gør at se sin datter på den måde -fanget af et alkohol-monster, hun ikke kan slippe væk fra. Begge sider bliver beskrevet godt og præcist. Misbrugerens kamp og utilstrækkelighed og morens uendelige kærlighed og omsorg.
Baseret på en selvbiografi
Manuskriptet er baseret på den skotske journalist og forfatter, Amy Liptrots selvbiografi: The Way Out: Days on Orkney fra 2016. Ronas historie er hendes historie. Og man fornemmer virkelig, at scenerne er autentiske. De er skrevet og konstrueret af en, der ved, hvordan det er. Hvordan er det at stå i en butik og kigge på vinhylden og vide, at hvis du køber en flaske, går det galt igen? Hvordan føles det at vide, at det, du gør, sårer dem, du elsker allermest, men du kan ikke lade være? Hvordan er det at sidde til et AA-møde og lægge alle kort på bordet? Disse ting og følelser fanges i manuskriptet og bringes videre op på lærredet.
Når der er tale om et godt og vedrørende manuskript, hvor der virkeligt er hårde scener indimellem, kræves der også en skuespiller, som formår at viderebringe det. Og det gør Saoirse Ronan. Hun får for alvor vist sit ansigt i Brooklyn fra 2015, og bl.a. i Lady Bird og Little Women slog hun sit navn fast som en af tidens bedste skuespillere. Her spiller hun fantastisk, og var også nomineret til en BAFTA som bedste hovedrolle. Hun leverer virkelig en kraftpræstation.
Filmen giver som skrevet et godt og autentisk indblik i en situation, hvor alkohol har taget over. Den giver ikke en let løsning på problemet, men den udlægger på flot vis flere forskellige veje, man kan gå i den svære situation.
Kan ses på Blockbuster.dk.