Ønskebarnet
Det amerikanske ægtepar Cindy (Jennifer Garner) og Jim (Joel Edgerton) Green har prøvet alle muligheder for selv at få et barn, men nu har fertilitetsklinikken sagt stop. Om aftenen sidder de ulykkelige og må se i øjnene, at de aldrig bliver forældre. I en slags desperation begynder de at skrive sedler med alle de ting, de vil ønske, deres barn ville få af egenskaber. Disse sedler lægger de i en æske og begraver i haven. Den nat kommer et meget voldsomt uvejr med regn og torden. I øvrigt også et meget lokalt uvejr: de andre i byen oplever det ikke! Næste morgen kommer en dreng på godt 10 år ind i deres hus – nøgen, indsmurt i mudder og med små levende grønne blade på anklerne. Han kalder Cindy og Jim for mor og far – og vupti: pludselig er de den familie, de så længe har drømt om at blive!
Outsider
Det er jo ikke helt normalt at have blade på anklerne. Så de skjuler dem med grønne sokker. Men ellers er Timothy virkelig et ønskebarn, der opfylder seddel efter seddel fra æsken. Han er rigtig sød og lydig og kærlig, og selv om Cindy og Jim synes, de ofte fejler som nybagte forældre, er der på mange måder idyl i den lille familie. Det er der derimod ikke i byen. Jim og mange andre arbejder på en blyantfabrik, der trues af konkurs. Det bliver faktisk outsideren Timothy, der redder fabrikken – se selv hvordan. Timothy forelsker sig i en pige, der selv er outsider ved at have et mærkeligt tatoveringsagtigt mærke. Dybest set er det nok pigen, der bedst forstår Timothy og hjælper ham med at opbygge en lille skøn plet ude i skoven.
Til låns
Hele filmen igennem ser vi, at Timothys blade visner ét for et – og til sidst må han tage afsked med familien – han var kun til låns. Hvis der er noget i filmen, der kan virke lidt voldsomt på mindre børn, er det nok det, at Timothy må vende tilbage til jorden og skoven.
Timothy forlader parret Green - og så er vi ved den ramme, filmen er sat ind i. Hele fortællingen er nemlig noget, ægteparret efter Timothys afgang beretter for det nævn, der skal afgøre, om de er egnede til at adoptere.
Tydelige moraler
Hele filmen er spækket med belæring om, hvordan man er gode forældre, og hvordan man ikke er det. Det er sagt med humor og glimtvis med originalitet, men i hvert fald lades ingen tilbage uden en tydelig opfattelse af budskabet. Det er en typisk Disney familiefilm med både gode livsværdier og feel-good-stemning til hele familien. Den reddes dog lidt fra kliché-suppen ved dens noget ualmindelige plot og stedvis gode skuespil.
Havde man tænkt sig at se en debatfilm omkring fænomenet ønskebørn, bliver man derimod skuffet. Det, at de egentlig selv i drømme havde designet deres barn, tages ikke op til debat i filmen. Og dermed hæver den sig ikke op over familiefilmsgenren på typisk Disney-plan: vi må gerne modtage tydelige og alment accepterede moraler, men vi skal ikke ind og diskutere nogen former for emner, der kunne skabe politisk eller etisk uenighed blandt publikum.