The Mule

En 90-årig gartner - spillet af Clint Eastwood - går fallit, men får et job som kurer for et narkokartel. Rebet strammes, han må erkende skyld fra fortiden og opdager, at det frigør at få sandheden frem. Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Krimi, 
Produktionsår: 2018
Varighed: 117 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Clint Eastwood,
Medvirkende: Clint Eastwood, Bradley Cooper, Michael Peña, Andy Garcia,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 07.06.2019

SANDHEDEN FRIGØR

"The Mule" er Clint Eastwoods seneste film. Som 88-årig laver han en skøn film om sandheden, der frigør. Sådan kan man i hvert fald vælge at se den.

Plottet tager udgangs punkt i en sand historie om en 90-årig gartner, som er gået fallit, og som får et tilbud om at blive kurer for et narkokartel, og som derefter bliver en meget succesrig kurer med store indtægter. Hvor meget historien følger denne virkelige historie, ved jeg ikke, men Eastwood bruger den i al fald fortrinligt til en historie om i meget sen alder at komme til erkendelse af egne fejl og stå ved skyld og gæld – og så opleve, at sandheden frigør.

Eastwood spiller naturligvis selv den 90-årige gartner Earl Stone. Earl har længe haft succes som gartner. Han har vundet priser for sine blomster, og mennesker omkring ham sætter stor pris på ham og hans generøsitet, og han selv sætter stor pris på denne værdsættelse. Den betyder tydeligvis mere for ham end familien, som han har forsømt det meste af tiden. Konen er han for længst skilt fra, og hans voksne datter cutter endegyldigt forbindelsen, da han heller ikke kommer til hendes bryllup.

Nettet strammes
Gartneriet går imidlertid ned, og Earl går fallit. Han får et tilbud om at blive chauffør for nogle mennesker, hvis varer han i første omgang ikke kender noget til, men med tiden viser det sig at være narko. Og narkokartellet har stor gevinst af denne olding, som politiet aldrig kunne finde på at mistænke. På samme måde som Earls økonomiske gevinst også bliver stor af jobbet. Han får pludselig igen råd til at udvise generøsitet over for den ene og den anden. Ja, selv familien begynder han at kunne melde sig lidt hos igen.

Ved siden af dette spor i historien løber der et spor, der handler om politiets jagt på narkoforbryderne. Og sagte men sikkert strammer rebet omkring Earl. Narkolederne holder ham i stadig kortere snor, politiet kommer tættere på, og sidst, men ikke mindst: han kommer selv tættere på familien. Og det sidste betyder tættere på sin fortids synder, sine mange svigt.

I forlængelse af stigende erkendelse af at have svigtet og åben vedgåelse af det melder der sig en ny frihed, som gør ham i stand til at tage det fulde ansvar for sine fejl. Jesu ord "sandheden skal gøre jer frie" kunne man passende sætte som overskrift for dette menneske, på trods af at han ender i fængsel.

Erkendelse af skyld frigør
Det kan minde om det, man kan læse i den stærke bog Alle vil jo bare elskes om livstidsfangen Lars Irgens Petersens ufattelige historie om sin opvækst og kriminelle karriere kombineret med Thomas Bjerg Mikkelsens fine refleksioner over skyld og skæbne og tilgivelse. Da Thomas Bjerg Mikkelsen møder Lars Irgens Petersen første gang i fængslet, siger Lars: "Du tror mig sikkert ikke, men jeg har aldrig i mit liv følt mig så fri, som nu, hvor jeg sidder på livstid."

Baggrunden for ordene var skiftet fra mange års benægtelse af skyld til endelig at stå åbent ved alle sine handlinger. Med den deraf følgende frihed.

Friheden er i bogen også forbundet med Lars' fremvoksende tro på Guds tilgivelse i Kristus. Det samme kan man måske ane i Eastwoods film. Da Earl på et tidspunkt sidder på en af sine lange bilture som kurer og tænder for radioen lyder det som det første: "Jesus kom for at opsøge og frelse de fortabte." Earl skruer hurtigt væk fra radioprædikanten for at høre musik. Men det lille indspil er næppe tilfældigt i filmens større sammenhæng.

---