EN VIGTIG HISTORIE
James Marsh, der i 2014 instruerede Teorien om alting, har igen begået en biografisk film. Denne gang om den mytiske Donald Crowhurst, der i 1968 valgte at deltage i en jordomsejlingskonkurrence.
Handlingen kort fortalt
Familiefaren Crowhurst meldte sig til konkurrencen for at vinde sejladsen i sin selvkonstruerede båd og dermed hjemtage en af de to store pengepræmier. En anden motivation var ønsket om at promovere et maritimt måleinstrument, som han havde udviklet. Hans kone Clare var ikke alt for begejstret for ideen om at deltage i den 10 måneder lange konkurrence, hvor deltagernes liv ville være den største indsats i mødet med vejr og vind.
Trods adskillige besværligheder med at få båden gjort klar, stævnede Crowhurst ud, bakket op af forventningsfulde sponsorer og håbefulde bysbørn. Nødtvunget vinker Clare og de tre børn (den virkelige Crowhurst havde fire børn) farvel i forventningen om et dejligt gensyn i horisonten.
Et fejlcast
Rollen som amatørsejleren Crowhurst spilles af Colin Firth, der i mit lille hjem nærmest har kultstatus for sin rolle som Mr. Darcy i BBC's tv-udgave af "Stolthed og fordom". Andre og yngre film-connoisseurs vil måske bedre kunne huske Firth for sine roller i enten Kongens store tale eller filmtrilogien om Bridget Jones.
Jeg læste engang en kritik af Ben Affleck. Kritikeren mente, at Affleck kun ejer ét ansigtsudtryk til de mange følelser, som han i sine film skal portrættere. Jeg vil vove den påstand, med risiko for at blive lyst i film-band blandt kvinderne her i huset, at det samme ville kunne siges om Colin Firth. Om han spiller skurk, globetrotter, konge eller knægt er underordnet. Han ligner altid sig selv. Det gør han godt, men det bliver lidt ensformigt i længden. Desuden vil jeg hævde, at Firth til denne rolle er decideret fejlcastet. Crowhurst var 36 år gammel, da han stod til søs. Firth er 58. Det er utroværdigt – den aldersmæssige afstand er simpelthen for stor til denne rolle.
Rachel Weisz er også ældre end Clare Crowhurst, som hun skal portrættere. Hun ser dog ikke så brugt ud som Firth, hvilket egentlig bare gør fejltagelsen ved at caste Firth endnu større. Ligheden med virkelighedens ægtepar er til at overse.
Konklusion
Sidst i filmen snakkes der en del om synd og et par gange om den nåde, som filmen har sin titel efter. Det er overladt til at seeren selv at fortolke, hvad Crowhurst mener med nåden – og jeg vil ikke her give mit bud, da jeg så vil spoile handlingen. Det vil dog være at gå for vidt at sige, at filmen har et decideret kristent budskab. Vi er mere ovre i, hvad drømme er gjort af – og de etiske dilemmaer, som altid vil være forbundet med store investeringer og forventninger.
"The Mercy" er smukt filmet, men er lettere langtrukken. Weisz og Rodney Hallworth, der spiller Crowhursts presseagent, spiller rigtig godt og giver filmen netop den kant, som gør, at jeg sidder tilbage med en forargelse – ikke bare pga. en sejlsportskonkurrence i 1969, men mere affødt af det evigtgyldige dilemma i fortællinger med helte og skurke.
Filmen er kommet på dvd.