• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Action

The Lone Ranger

En medrivende og sjov film om The Lone Ranger, men samtidig en historie og en "actionhelt" baseret på indiansk åndetro.

ActionAdventureWestern
Produktionsår: 2013
Varighed: 150 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Gore Verbinski,
Medvirkende: Johnny DeppArmie HammerHelena Bonham CarterTom Wilkinson,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 09.07.2013



Eventyret om The Lone Ranger er blevet et stykke (amerikansk) popkultur. Historien begyndte som radioteater i 1930'erne, og blev siden til bøger, TV-serier, tegneserier, osv.

Den maskerede (tidligere døde, men nu genopståede) ranger sidder på sin hvide hest Silver, skyder med sin pistol med de særlige sølvkugler, mens hans råber "Hey-ho, Silver! Away!" Sammen med sin ven, indianeren Tonto, rider de af sted for at bekæmpe uretfærdighed, alt sammen til tonerne fra William Tell-overturen.

Det er de velkendte træk fra historierne om The Lone Ranger, som jo kan minde om nogle af de lige så velkendte træk, mange kender fra cowboyhelten Lucky Luke. Det er altså et popkultur-fænomen, vi her har med at gøre, og det er selvfølgelig sin sag at lave en ny film om ham, især hvis man som instruktør har tænkt sig at pille meget ved grundmyten.

Det gør instruktør Gore Verbinski og producer Jerry Bruckheimer heldigvis ikke. Men man kan godt se, at de to sammen har lavet de fire Pirates of the Caribbean-film. Meget af stemningen og actionkomikken fra de film får vi igen her i "The Lone Ranger".

Da mine børn og jeg kom ud fra biografen efter pressevisningen, udbrød vi alle tre: "Det var en fed film." Og det ér en fed film, hvis man er til cowboyfilm med en umiskendelig twist af moderne, overdrevne actionscener, flot producerede CGI-sekvenser og de humoristiske hints tilbage til originalfilmene – og serierne, som det er blevet så in at putte ind i nyfilmatiseringer.

Vi får nemlig i "The Lone Ranger" serveret alle de førnævnte kendetegn, men ofte på en humoristisk måde, som da rangeren første gang råber "Hey-ho, Silver!", og indianeren Tonto – spillet suverænt af Johnny Depp – forbløffet kigger på ham og siger: "Det gør du aldrig mere!"

Der er masser af "ånde-ting" i filmen, qua at rangeren jo er særlig, fordi han faktisk dør og genopstår, og indianeren Tonto forklarer ham, at det skyldes, at han er en "vandrende ånd", og at ånderne har udvalgt ham til at leve videre. Der er som sådan ikke tale om en film med specifikt kristne, åndelige værdier, men en historie og en "actionhelt" baseret på indiansk åndetro.

Historien i "The Lone Ranger" er medrivende, spændende og sjov. Både historien om, hvordan rangeren bliver til, og historien om jernbanens indflydelse på USA.

Man behøver ikke at kende til de oprindelige historier om rangeren, men som jeg selv husker nogle af de gamle TV-serier og tegneserier, så vil feinschmeckere formentlig sige, at Verbinski/Bruckheimers moderne udgave med Johnny Depp er for meget – for stort, for voluminøst, for meget Hollywood.

Men efter turen i biografen var vi – børnene og jeg – enige om, at det er en spændende historie, sjove og interessante karakterer, og man ser frem til, at der forhåbentlig kommer en 2'er og 3'er.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer