I New York rammes folk af en ubegribelig trang til at tage deres eget liv. Efterhånden bliver det klart, at det er selveste naturen, der angriber mennesket.
Shyamalan, der har lavet bl.a. Den sjette sans, Signs og The Village, har lavet endnu en film, hvor en smule gru og gys – absolut kun en smule - blandes i en gryde om et ellers vedkommende menneskeligt tema som omdrejningspunkt. Filmene vil med dagens skrækfilms-niveau kun kunne kaldes thriller. I "Signs" drejede det sig om intet mindre end tro og tvivl og det endda på en opbyggelig måde. I "The Village" handlede det om, hvad der sker, når mennesker forsøger at isolere sig overfor et samfund, som ikke længere kan tilbyde sine borgere en tryg ramme om et godt liv.
I Shyamalans nyeste film, "The Happening", er omdrejningspunktet, hvad der sker, når mennesker driver rovdrift på naturen. Dertil er der en sidehistorie som handler om det uopslidelige tema: den besværlige kærlighed.
Filmen går uden særlige indledende dikkedarer lige i flæsket på sin igangsættende katastrofe. I det centrale New York rammes folk i hobetal af en ubegribelig trang til at tage deres eget liv. Det bliver en ren epidemi. Først tilskrives det terrorisme. Men efterhånden bliver det klart, at det er selveste naturen, der er på spil. Naturen angriber mennesket, som alt for længe har angrebet naturen. Altså en rigtig øko-film i bedste Al Gore-ånd. Shyamalan siger selv om filmen på ChristianityToday, at den handler om "forholdet til naturen og om at tilbede himlen, jorden, klippen, bjørnen. Dette forhold til naturen føltes rigtigt, da jeg var barn, og det føles rigtigt nu, hvor jeg er voksen. Det er interessant, at der siges så lidt i alle religionerne om, hvad vi bør føle i forhold til naturen. Det er interessant at bringe naturens rette orden tilbage til sit udgangspunkt. Vi er kun ét af mange levende væsener på denne planet." Set ud fra en kristen synsvinkel er der også et vist moment af sandhed i instruktørens tanker med filmen – respekten for naturen som Guds skaberværk kontra rovdrift og ødelæggelse. Men udtalelsen rummer formuleringer, som lægger sig ret tæt op ad tidens al-religiøse dyrkelse af Moder Jord, som er temmelig fjernt fra en jødisk-kristen tankegang om Gud som den, der alene skal dyrkes som både "Moder Jords" og alt andets suveræne Skaber.
Shyalaman har altså gjort sig store tanker med filmen. Spørgsmålet er, om det stort tænkte følges til dørs på lærredet. Det gør det efter undertegnedes mening ikke. Filmen var en slem skuffelse. Historien, dialogen, skuespillet, stort set alt er tyndt som toiletpapir. Mark Wahlberg i den mandlige hovedrolle mangler i den grad ægte, sitrende, ukontrolleret menneskelighed i sit spil.
Man mærker enkelte ansatser til gode idéer undervejs. Men man sidder tilbage med en fornemmelse af en løs skitse, uden dybde, uden den kompleksitet som et godt gennemarbejdet stof giver. Vi må vente på en bedre Shyamalan-årgang.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
