SVIGT AVLER SVIGT
Den tolvårige Gilly Hopkins går fra plejefamilie til plejefamilie. Men når man hører til alle steder, hører man ikke til nogen steder. Hun har ikke tillid til nogen. Hun er trodsig, træls og trist og fyldt med vrede. Hendes store, men helt urealistiske håb er at blive genforenet med sin biologiske mor, som hun ikke kender, men bare gør sig forhåbninger om.
Gilly lader ingen komme tæt på, for hvorfor risikere at komme til at holde af nogen, hvis de bare forsvinder ud af ens liv igen, så hellere holde distance. Hun er omgivet af kærlige mennesker, den kristne plejemor fru Trotter, den blinde nabo, Randolph, plejelillebroren William Ernest og skolekammeraten Agnes, der alle prøver at nå ind til hende, men gang på gang svigter hun deres tillid, og da det omsider går op for hende, hvad en familie er, og hvad hun har fået givet, er det måske for sent …
En fin og rørende fortælling om familieværdier, om kærlighed og svigt og om, at sommetider bryder kærligheden helt uventet frem. Måske er der håb trods alt!
Hvad gør en familie til en familie?
Det er en familiefilm, der tager problemet op omkring at være eller føle sig uønsket og uelsket og så alligevel finde en vej i en verden, der deler lussinger ud undervejs og spænder ben for et barn, der bare ønsker at høre til. Det er en film om at turde åbne sig for kærligheden, trygheden og omsorgen, når den er der, og ikke altid tro, at græsset er grønnere længere nede ad vejen. Det er også en film om, at ens opførsel har konsekvenser, og bare fordi man selv er blevet såret, giver det ikke retten til at såre andre. Og sidst, men ikke mindst er det en film, der tager spørgsmålet op om, hvad en familie egentlig er. Filmen ender ikke sukkersødt, og som Gilly havde ønsket, men måske ender den alligevel langt bedre end godt og måske ligefrem allerbedst for Gilly … trods alt.
Kan ses på blockbuster.dk.