The French Connection

Fem Oscars, herunder Bedste Film, gjorde "The French Connection" til et af 70’ernes helt store gennembrud. En Crime-thriller, der ikke bare vandt priser, men satte sit tydelige præg på Hollywood. Alle anmeldelser, Action, Drama, Krimi, Thriller, 
Produktionsår: 1971
Varighed: 104 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: William Friedkin,
Medvirkende: Gene Hackman, Roy Schneider, Fernando Rey,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Daniel Holmegaard Pedersen - 28.02.2026

EN NY RETNING FOR AMERIKANSK KRIMIFILM 

I filmen følger vi den hårdkogte narkobetjent Jimmy “Popeye” Doyle (Gene Hackman) og hans makker Buddy Russo (Roy Scheider) i deres jagt på en fransk heroin-smugleroperation midt i et koldt og kynisk New York. Fortællingen i sig selv er fragmenteret og bevidst uden psykologisk dybde, idet den eneste karakter, som løftes højere end et todimensionelt plan, er Doyle selv, der i sin besatte jagt på smuglerne gerne tyer til moralsk tvivlsomme metoder.

Filmen indledes i Marseille, hvor en fransk detektiv overvåger bagmændene, men udvikler sig hurtigt til én lang, vedholdende og næsten manisk forfølgelse gennem New Yorks kolde gader. Hvor fortællingen kan synes løs, er det stilistiske udtryk til gengæld markant, idet William Friedkin gennem den åbne struktur får fri hånd til at arbejde med de filmiske virkemidler.

Ikonisk biljagts-scene
Midtvejs kulminerer forfølgelsen i en af filmhistoriens mest ikoniske biljagter, hvor Doyle jagter en lejemorder, der forsøger at undslippe i et højbanetog. I en desperat og kaotisk jagt skærer Doyle igennem trafikken under toget for at indhente lejemorderen. Scenen fremhæver ikke blot Doyles kompromisløshed, men også Friedkins egen, da scenen blev filmet uden officielle tilladelser og resulterede i flere nære sammenstød med civile og et enkelt sammenstød med en anden bil, der kan ses i den færdige film.

Den franske forbindelse
Man kan næppe komme uden om den indflydelse, som New Hollywood og den franske nybølge har haft på "The French Connection". Filmen er utrolig fri i sin form sammenlignet med tidligere Hollywood-film: Fortællingen er som nævnt løs og fragmenteret, men filmen er samtidig energisk med et stramt klippetempo, et konstant bevægende kamera og en rastløs Gene Hackman i hovedrollen. Yderligere udtrykker filmen en rå realisme gennem en ærlig portrættering af New York og en næsten dokumentarisk stil med håndholdt kamera og skud uden tydelige fokuspunkter. Titlen refererer ganske vist til smuglerruten mellem Frankrig og USA, men ironisk nok kunne den lige så godt beskrive den filmhistoriske forbindelse, hvor den franske nybølge smugles ind i Hollywood.

New York i forfald
Selvom narkotikaen kommer udefra, så er det byens egne strukturer, der muliggør infiltrationen. For alt ved både systemet og New York ulmer af kaos og sjusk. Byen flyder over med skrald, og det samme gør Doyles lejlighed. Miljøet er koldt og amoralsk: Filmen viser intens vold, der ikke blot er for actionens skyld, men fremhæver meningsløsheden, og Doyle fremstår klart som en antihelt. Filmen efterlader indtrykket af, at byen aldrig kan befries fra stofferne, og at retssystemet er for ineffektivt og moralsk råddent til at skabe reel retfærdighed. Det dissonante soundtrack indkapsler dette kaos, og forstærker filmens konstante spænding.

"The French Connectio"n er et fremragende stykke teknisk håndværk og et stort stilistisk og genremæssigt spring i Hollywoods historie. En film, hvis rå skildring af et kaotisk og moralsk gråt New York var med til at omforme den amerikanske krimi.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray og kan ses på Disney+.

---