DRØM OG FORAGT
Dobbeltgængeren er den person, jeg både drømmer om at være – og samtidig foragter. Den person, der kan sige og gøre alt det, der gør indtryk på andre, så man får succes i livet – succes på jobbet og med det modsatte køn. Men som samtidig overtræder mine grænser for en etisk ordentlig opførsel, og som jeg derfor foragter. De grænser, der afholder mig fra at gøre som dobbeltgængeren.
Omtrent sådan kan temaet i "The Double" vel indkapsles. Filmen tager sit afsæt i Dostojevskys berømte roman af samme navn.
Vi møder i filmen den tavse og generte Simon (Jesse Eisenberg). Han lever sit liv i et underligt tidløst univers: En nedslidt lejlighed, hvor sengen, et tv og en kraftig kikkert er stort set eneste inventar. Kikkerten bruger Simon til at lure på naboerne – især den smukke kollega Hannah (Mia Wasikowska).
Han går på arbejde i et kontorlandskab, der ser ud, som om det er indrettet i en nedlagt østeuropæisk underjordisk jernbanestation. Computerne ligner noget fra dengang, de blev kaldt datamaskiner – og fotokopimaskinen er stor som en folkevogn.
Den sparsomme fritid tilbringes på en cafe, der aldrig har det, Simon bestiller. Eneste lyspunkt er kollegaen Hannah, som Simon så alligevel ikke for alvor tør kurtisere.
Men en dag dukker den mystiske James op (også Eisenberg!). Han ligner Simon på en prik. Rent fysisk. Af opførsel er han derimod Simons diametrale modsætning. James avancerer omgående i firmaet ved hjælp af charme og billige kneb. Han indynder sig hurtigt hos Hannah for så at brænde hende af lige så hurtigt. Jesse overtager endda Simons lejlighed og bruger den til orgier med kvinder på stribe. Den stakkels Simon er ved at gå helt op i limningen. Han må kæmpe hårdt for at bevare sin identitet, sit liv og sin drøm om Hannah.
Filmen er tydeligvis et psykologisk drama. Vi får lov til at opleve de ønsker, fantasier og kampe, der foregår inde i Simon, ved at de bliver udlevet gennem dobbeltgængeren. Og vi oplever, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis der ikke er en etik til at holde fantasierne og ønskerne i ave.
Scenerne, hvor Jesse Eisenberg spiller over for sig selv, er filmens højdepunkter. Når Simon og James - to modsatrettede karakterer - brager sammen, er alt på spil. Men forvent ingen lette løsninger og færdige svar. Det en film, hvor man må tænke over og drage sine egne slutninger udfra – og de behøver ikke være identiske med denne anmelders!
"The Double" har en super flot billedside: De få tids- og stedløse lokaliteter, der indgår i filmen, legen med lys og skygge, filmens brug af farverne (hold øje med den blå!) og kameravinklerne er med til at gøre denne film til noget helt for sig. Og så er der så mange detaljer og symboler, at man får lyst til at se filmen både 2 og 3 gange for at finde lidt flere. Jeg hoppede tilbage og så filmen igen med det samme for at få lidt mere styr på nogle af de mange løse ender …