EN MØRK FREMTID UDEN MEGET HÅB
Jeg havde store forhåbninger til Ridley Scotts nye film, ikke mindst på grund af de indimellem storslåede film, han tidligere har stået bag – "Blade Runner", "Thelma & Louise" og Gladiator. Men jeg var også lidt spændt, da jeg kunne konstatere, at anmeldelserne af filmen var meget blandede. Grundlæggende faldt jeg for filmen, om end den efter min smag ikke hører til blandt Scotts allerbedste.
En verden i opløsning
Vi befinder os i en nær fremtid på en fuldstændig forandret jordklode. En altødelæggende folkesygdom har reduceret menneskeheden til nogle få overlevende. Vi er i Nordamerika, hvor de fleste lever isoleret – typisk to-tre mennesker sammen. Det fælles samfundsliv synes fuldstændig opløst, og man lever tværtimod i konstant fare for, at andre mennesker kommer og slår én ihjel for at overtage ens område.
Hovedpersonen Hig bor sammen med den lidt ældre Bangley, som beskytter dem effektivt med sine knivskarpe beskydninger, hver gang nogen forsøger at trænge ind på deres område. Hig har imidlertid et håb om at finde et mere menneskeligt fællesskab. Han har en gammel flyvemaskine, som bringer ham afsted på jagt efter dette håb. Undervejs møder han en far og datter, som også lever fuldstændig isoleret. Efter en indledende og stærkt kritisk afvisning fra farens side får Hig efterhånden et godt forhold til dem, og de følger ham videre på rejsen.
Da de når frem til det sted, Hig har håbet skulle være et mere fredeligt fællesskab, viser det sig imidlertid hurtigt at være alt andet end håbefuldt. De er tæt på at blive slået ihjel, men i alleryderste øjeblik lykkes det dem at slippe væk – samtidig med at de selv rammer deres modstandere med dræbende ild. Noget lignende sker i Higs hjemområde, hvor Bangley pludselig befinder sig i kamp mod en stor gruppe mennesker.
Godhed eller overlevelse?
Filmen er således fyldt med en øjensynligt alt for menneskeligt genkendelig bagside gennem alle tider: menneskets ustoppelige drab på andre mennesker. Lige fra Kain, der slog Abel ihjel, til nutidens fortsatte krige i en række lande rundt omkring på jorden.
Som Bangley siger til Hig på et tidligt tidspunkt, da Hig søger mod et fællesskab præget af godhed: "Har godhed mod andre nogensinde holdt os i live?"
Der er imidlertid et lille modsvar til dette spørgsmål i filmens forløb. I nærheden af Higs og Bangleys område findes et sted, hvor nogle voksne lever sammen med en større flok børn. Her synes freden faktisk at råde. Og når Hig og Bangley alligevel udviser godhed over for dem, vokser følelsen af, at fællesskabet har en mening.
Filmens billeder af en kommende, nedbrudt verden er meget effektfulde og stærke. Det er dog lidt svært at regne ud, om Ridley Scott vil sende et signal om, at godhed i sidste ende er den mest holdbare vej. For retten til at slå ihjel synes næsten lige så berettiget som viljen til at være god.
Hvad Ridley Scott egentlig vil med filmen, er altså svært at regne ud. Men filmen giver under alle omstændigheder et stærkt blik ind i en mulig fremtid – en fremtid, som jævnligt melder sig i nutidens bekymringer over forskellige former for risiko for jordkloden og menneskeheden.