Christopher Nolan har skabt en fremragende trilogi om Batman. Det skal der slet ikke være nogen tvivl om. Batman er blevet folkeeje. Den første film, Batman Begins (2005), var nytænkning og modernisering af Batman-myten i en grad, som ingen havde forventet. Den anden, The Dark Knight (2008), var en efterfølger, men den kunne også sagtens stå alene, med store skuespilpræstationer, en enormt spændende og medrivende historie og masser af dialog og svære valg vedrørende moral og etik.
Tre temaer: frygt, kaos, smerte
Temaet i "Batman Begins" er frygt. Frygten for det, som flagermusene i hulen symboliserer. Bruce Waynes frygt for sig selv – dvs. blandt andet den vrede, der gemmer sig i ham. Som Ra's al Ghul siger til ham: "Dine modstandere er nødt til at se dig som mere end bare et menneske… indånd din egen frygt… konfronter den… for at besejre frygten, må du selv blive det, du frygter… du må blive mere end et menneske, et symbol."
Temaet i "The Dark Knight" er kaos. Bruce Wayne har en klar forventning om, at forbrydere er nemme at forstå, og at de altid har et motiv, der er nemt at analysere. Men så møder han Jokeren, som repræsenterer kaos. Jokeren er psykotisk og uberegnelig, og han hører til dem, de - ifølge Waynes butler, Alfred - "bare gerne vil se på, mens verden brænder".
Temaet i den sidste film, "The Dark Knight Rises" er smerte. Her møder Batman en fjende, som står for råstyrke, rå vold og smerte. Samtidig lever Batman også med smerten efter at have mistet sin kæreste og efter at være blevet udråbt til skurk efter Harvey Dents død.
Vreden kanaliseres
Det gennemgående tema i de tre film er dels vrede, og dels retfærdighed. Vreden kommer til udtryk hos Bruce Wayne, som i den første film ser sine forældre blive myrdet, og den kommer til udtryk hos den unge, idealistiske betjent John Blake i den tredje film. Wayne vælger at bruge denne vrede i form af sit alterego, Batman, som kæmper for retfærdighed. Det samme gør John Blake, der - som kendere af tegneserien vil vide - bliver til Robin.
Imellem film nummer to og tre tog instruktør Christopher Nolan sig tid til at lave en anden blockbuster, nemlig min (for øjeblikket) yndlingsfilm, Inception. Efterfølgende har han så brugt en stor del af skuespillerne fra "Inception" i netop "The Dark Knight Rises" – først og fremmest Joseph Gordon-Levitt, som her spiller den unge betjent John Blake.
Præget af realisme
Instruktør Christopher Nolans fortolkning af Batman-legenden er præget af realisme. Nolan har forsøgt at skabe en Batman, som i princippet ville kunne eksistere i virkeligheden. Det samme gælder de tekniske gadgets, han benytter sig af: De forskellige maskiner, liner til at svinge sig rundt med, osv., har bl.a. det amerikanske militær eksperimenteret med. Også filmens skurke er som sådan realistiske: Jokerens ansigtsmaling, Scarecrows gasanordning og Banes råstyrke har en realisme over sig.
Endelig er der, især i film nummer to, "The Dark Knight", en overraskende vending og morale til sidst i filmen: Batman vælger at blive udnævnt til skurken. Byen har brug for en helt, og Batman vælger at træde tilbage, fordi han mener, at byen mere har brug for Harvey Dent, skønt denne har udviklet sig til skurken Two-Face. Batman bliver "den mørke ridder", som må flygte i natten.
Batman på banen igen
Det er her, film nummer tre begynder sin fortælling. Bruce Wayne har lagt Batman-kostumet på hylden og har trukket sig tilbage i sit palæ. Han har mistet sin kæreste, han er jaget vildt, og han har store smerter efter de mange kampe, han har været igennem.
Alfred forsøger at give Wayne nyt livsmod. I det hele taget fylder Alfred – spillet af Michael Caine – meget i denne film. Han udviser stor omsorg for Bruce Wayne, men må også afsløre, at han har holdt noget hemmeligt vedrørende Waynes kæreste, Rachel.
Filmen begynder med en fantastisk actionsekvens, der er som taget ud af en Jason Bourne eller James Bond-film. Her introduceres vi for lejesoldaten Bane, der som barn var i et rædselsfuldt fængsel, hvor han pådrog sig nogle sygdomme, blev fejlbehandlet og som konsekvens heraf må bære en maske, der gør smerterne mindre og sprøjter en gift ind i ham.
Sindssyg plan
Det interessante ved Bane – og ved den anden skurk, som det til sidst viser sig, at han er under – er, at han har været medlem af Skyggekrigerne. De selvsamme Skyggekrigere, som Ra's al Ghul præsenterede Bruce Wayne for i den første film. Hermed er ringen sluttet, og der er en klar forbindelse mellem de tre film: I den første film præsenteres vi for Ra's al Ghuls grusomme plan om at drive Gothams borgere til vanvid for derefter at udslette dem. En sindssyg plan, som det lykkes Batman at sætte en stopper for.
Men i "The Dark Knight Rises" ser vi mareridtsscenariet blive til virkelighed. Bane gennemfører Ra's al Ghuls plan. Der indføres en form for anarki, og der bliver spillet en del på vor tids frygt for såvel terrorisme, som økonomisk krak.
Intelligente replikker og fantastisk musik
Der er to andre elementer, jeg vil nævne: Dels de intelligente replikker og samtaler. Der er heldigvis kun ganske få popsmarte "one-liners". I stedet er der masser af intelligent samtale, både mellem Batman og Bane, mellem Bruce Wayne og Alfred, samt da Bruce havner i et fængsel, hvor Bane tidligere har været.
Og dels musikken! Hans Zimmers underlægningsmusik er genial. Jeg nævnte det også i min anmeldelse af den første film, "Batman Begins". Musikken opbygger en fantastisk stemning, og det er, som om den bare stiger og stiger og stiger i spænding. Det er næsten som en rockopera.
Svære valg
"The Dark Knight Rises" er en super actionfilm. Men den er, som du nok fornemmer af anmeldelserne, meget mere end det. Der er store temaer på spil i Christopher Nolans version af Batman-legenden: Vrede, retfærdighed, hævn, ondskab, osv.
Filmenes hovedpersoner stilles over for vigtige dilemmaer, og de er nødt til at tage stilling. I "The Dark Knight Rises" er det først og fremmest Bruce Wayne, den idealistiske John Blake samt klatretyven Catwoman, der stilles over for svære valg. Især sidstnævnte, Catwoman, må vælge, om hun vil tænke på sig selv eller andre.
Endnu et vigtigt emne i filmene er tillid: Hvem kan man stole på? Hvem kan vi stole på i så høj grad, at vi tør overlade dem ledelsen af vores by, vores land? Det viser sig, at de personer, Batman/Wayne vælger til at tage over for sig, ikke er til at stole på.
Det er store og vigtige emner, og det er fantastisk, at det er lykkedes Christopher Nolan at behandle dem så troværdigt og indgående i tre film, der ellers først og fremmest er Hollywood-actionfilm.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.