THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray
THE NOTE nu på dvd igen
DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15
GLADIATOR ii i biografen
den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay
THE APPRENTICE i biografen
For tre år siden skabte instruktøren Christopher Nolan langt om længe den filmudgave af Batman, som os, der elsker DC Comics tegneserierne, har ventet på. Den første film i den nye udgave, Batman Begins, var et stort hit, blandt andet fordi den lægger det komiske bag sig og forsøger at skabe en historie og et univers, der er både troværdigt, dystert og tiltrækkende. Det lykkedes over al forventning i den første film.
Tre år er gået, og nu er efterfølgeren, "The Dark Knight", endelig kommet. Det er tid for, at Bruce Wayne, alias Batman, endeligt skal forsøge at definere, hvem han er – dvs. hvilken rolle han skal spille i det samfund, der er i byen Gotham.
Det er først hen imod slutningen af "The Dark Knight", at han finder frem til, hvem han er nødt til at være. En mørk helt. En forfulgt helt. En syndebuk. I første del af filmen er han den gode helt, den, som folk ser op til og elsker. Så meget, at en hel hær af håbefulde mænd er begyndt at klæde sig ud som ham og patruljere gaderne. Desværre kun til besvær for den ægte Batman.
Jokeren
Hovedskurken i denne film er Jokeren. I den "gamle" film, fra 1989, er det Jack Nicholson, der spiller rollen. Det gør han med humor. Det kan man roligt sige, at den nye Joker, skuespilleren Heath Ledger, ikke gør. Den nye Joker er - som han præsenteres i tegneserierne - en psykopat.
At Heath døde kort efter optagelserne til filmen gør selvfølgelig det hele mere interessant, især eftersom der går rygter om, at hans død havde at gøre med den sindsstemning, han havde indøvet, for at kunne spille Jokeren. Og der er da heller ingen tvivl om, at Jokeren i "The Dark Knight" er et rigtigt dumt svin. Et ansigt med munden skåret itu, sminke der løber og tungen, der slikker læberne for hver anden sætning.
Allerede fra filmens begyndelse præsenteres karakteren hårdt og brutalt: En flok gangstere, som er samlet til møde med Jokeren, bryder sig ikke om ham. Han svarer: "I vil måske gerne se mig lave magiske tricks? Okay, jeg vil nu få denne blyant til at forsvinde" – hvorefter han trykker blyanten hårdt ned i bordet og smadrer en af forbrydernes ansigt direkte igennem blyanten.
Jokeren er et af de mennesker, der ikke har magt og penge på dagsordenen, men ren og skær ondskab. Eller, som Bruce Wayne's butler udtrykker det: "Nogle mennesker vil bare gerne se verden ødelagt i et flammehav."
To en halv times action
Filmen varer 2½ time. Og det er ikke et sekund for meget. Heller ikke selv om man halvvejs inde i filmen er så mættet af historien og det visuelle indtryk, at man er næsten helt forpustet. Men der er så meget gods i historien og så mange spændende vinkler, der skal fortælles og vises.
En af de måder, stemningen i filmen bygges op på, er ved hjælp af underlægningsmusikken. Den er, ligesom i "Batman Begins", dyster. Musikken spiller hele tiden sådan, at man kan høre, den lægger op til et klimaks. Musikken arbejder sig fremad og bygger op til det ene klimaks efter det andet. Det gør musikken så mange gange i løbet af filmen, at man, som nævnt, næsten bliver forpustet.
Et af de centrale temaer i filmen er, hvordan mennesker kan manipuleres til ondskab. I filmen er det dels Gothams indbyggere og dels den ellers så fantastiske chefanklager, Harvey Dent. Mange scener i filmen beskriver, hvordan godt kan vendes til ondt, og hvordan mennesker, når de udsættes for pres, kan vælge ondskaben og vælge at slå hinanden ihjel.
For eksempel er der en scene, ombord på to både, hvor personerne på de to både på en yderst snedig måde tvinges til at gå imod hinanden. Og til sidst i filmen, da Harvey Dent har været ude for et tragisk uheld, møder han Jokeren, som manipulerer ham til ondskab og til at blive filmens anden hovedskurk, Two-Face. Filmen er et studie i manipulation og i, hvor lidt der skal til for at vende mennesker imod hinanden.
Dette tema hænger naturligt sammen med filmens andet store tema: Batmans udvikling og rolle. Som nævnt gennemgår Batman i denne film en væsentlig udvikling, som har rigtig meget med filmens titel at gøre. Han vælger at blive en "dark knight", en mørk ridder. Byens indbyggere har brug for en helt, men de har også brug for en syndebuk, og Batman vælger at være begge dele. Han er en superhelt på flugt.
Batman vælger denne rolle, fordi ondskaben er der og fordi ondskaben ikke vil forsvinde. Der er ikke noget muntert eller noget glad evangelium over "The Dark Knight". Det er en film, hvor selv de store helte vælger at acceptere, at der er nogle sandheder, befolkningen skal skærmes fra, fordi samfundet ellers ville falde sammen.
Disse to temaer, sammenholdt med filmens intense actionscener, gør det til en film for voksne. Ikke noget for børn. Nogle vil mene, at filmen er for mørk, mens andre – jeg selv inklusive – mener, at det er den hidtil bedste superheltefilm.
Der er også andre temaer i filmen som fx en teknologisk opfindelse, som er så vigtig og kan gøre så meget godt/så meget skade, at selv Batmans personlige "opfinder", Lucius Fox, siger til ham, at "denne maskine giver alt for meget magt til én mand".
Hele filmen igennem dvæles der ved etiske temaer, et studie i hvor let mennesker vendes til ondskab, helterollen versus syndebukrollen, osv.
Et spørgsmål, der er værd at diskutere for kristne biografgængere, er naturligvis det ondes magt, og hvorvidt det er sandt, som Jokeren på et tidspunkt hævder, at alle mennesker vil droppe deres moral og etiske regler, når frygten kommer ind og ødelægger det, der var normalt og etableret.
Er der en forskel på at tro, at alle mennesker er syndige, og at tro, at alle mennesker i virkeligheden er fordærvede, hvis bare de får det rigtige skub?
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.
Gemmer din stemme...
