Fra i dag er det muligt at se første episode af "The Chosen" sæson 3. De følgende episoder kommer med en uges mellemrum.
Undertekster
I en årrække har frivillige fra hele verden stået for underteksterne til streamingserien "The Chosen". Det betyder, at det først og fremmest har været fans af serien og personer, der har bibelsk og teologisk indsigt, der har lavet undertekster. Således også i Danmark, hvor en gruppe på 3-5 personer har stået for de danske tekster.
Sådan bliver det ikke mere. "The Chosen" har indgået samarbejdsaftale med en nyoprettet organisation, Come and See Foundation, som har samarbejdspartnere i mange lande. Denne organisations mål er at oversætte serien til 600 sprog.
Det vides ikke, hvem organisationen samarbejder med i Danmark, men det kan i hvert fald siges med sikkerhed, at det indtil videre er uden danske undertekster. Hvornår organisationen går i gang med tekstningen, vides ikke.
Ligesom The Chosen sæson 1-2 kan sæson 3 streames på app'en The Chosen eller på hjemmesiden thechosen.tv. Den har indtil videre kun engelske undertekster. Sæson 1 og 2 har danske undertekster (kan vælges ved ikonet nederst til højre). Serien er frit tilgængelig for alle (lidt nede på siden).