FORTIDENS SKYLD PLAGER
Den kendte filminstruktør og manuskriptforfatter, 76-årige Paul Schrader, har igen lavet en seværdig film med centrale kristne – og dermed også almenmenneskelige - temaer i spil. Ligesom filmen fra 2017 First Reformed, om den lidt afdankede præst Ernst Toller. I dén film spiller troen en meget direkte rolle. I "The Card Counter" er skyld, straf, retfærdighed og tilgivelse hovedtemaer, og indirekte kan man, hvis man vil, få øje på trosmomenter i det. Hvilket næppe er forkert at få øje på, al den stund Paul Schrader selv voksede op i et stærkt trosmiljø, et konservativt calvinsk hjem. Og i sin første studietid lagde han ud med filosofi- og teologistudier.
Hævn fjerner ikke skyld
"The Card Counter" handler om gambleren William Tell, som rejser rundt i USA til forskellige spillesteder og spiller sig til gode pengesummer. Efterhånden bliver vi klar over, at hans fortid har et dybt mørke. Fortiden afsløres for os, da han løber ind i en ung mand, Cirk, som kender noget til Tells fortid, fordi han blandt andet delte den med Cirks far. Cirks far blev med årene voldelig overfor både kone og søn, og til sidst tog han sit eget liv. Voldeligheden handlede om, at faren selv var oplært i vold i form af tortur i særlige fængsler, jf. Guantanamo og Abu Ghraib-historierne, som medierne har bragt med jævne mellemrum i nyere tid. Tell var således også selv tidligere tortur-bøddel, og vi ser små glimt af denne fortid i uhyggelige scener.
Cirk vil inddrage Tell i en hævnproces overfor en tidligere chef i foretagendet, og vi forstår mere og mere, hvordan Tell selv er dybt begravet i skyld over sin fortid, en skyld som han synes ude af stand til at stille noget op med. Derfor afviser han også Cirks forslag, fordi han på ingen måde ser det som vejen ud af den uhelbredelige skyld. I stedet tager han Cirk med i pengeindtjeningen, en handling som ligner en vej hen mod noget, der kan smage som offer for skylden, en slags betaling for det ubetalelige – dette at hjælpe et ungt, livstabt menneske. Således får Tell også overbevist Cirk om at kontakte den mor, han ellers for længst har cuttet al forbindelse til.
Tilgivelse og opgør
Filmen når dermed frem til en smuk tilgivelses- og forsoningsvending. Men filmen stopper ikke her. Den tvinger personerne et skridt længere ud – eller tilbage. Tilbage til den øjensynlige utilgivelig skyld. Som så alligevel til sidst måske finder en form for retfærdighedsopgør med straf og et lille håb forude.
Paul Schrader leverede bl.a. manuskript til to filmklassikere, "Taxi Driver" og "Raging Bull", begge instrueret af en af filmhistoriens største navne, Martin Scorsese. Og i disse film plus Paul Schraders egne, den tidligere nævnte "First Reformed", og "The Card Counter", kan man mærke en rød tråd, noget han selv har sat ord på i en bog, hvor han beskriver det, han selv ser som et gennemgående tema i hans manuskripter og film med ordene: ”En selvdestruktiv hovedperson, der foretager handlinger, som modarbejder ham selv, bevidst eller ubevidst. Klimakset omhandler ofte et element af forløsning, efterfulgt af en smertefuld ofring eller en rensende voldshandling.”
"The Card Counter" er meget seværdig, men for mig havde den ikke helt samme medrivende karakter som de andre nævnte film. Den forblev en smule udvendig, trods stærke temaer og indimellem sindsoprivende scener.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.