• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Action

The Burma Conspiracy

Actionfilm med overraskende solid dybde og fokus på at handle godt!

ActionAdventureThriller
Produktionsår: 2011
Varighed: 119 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Jérôme Salle,
Medvirkende: Tomer SisleySharon StoneUlrich Tukur,
Stikord:
 Etik,










Anmeldelse:

Af: Peter U. K. Jensen - 17.07.2012



Masser af spænding
Med udgangspunkt i en populær belgisk tegneserie blev "The Burma Conspiracy" lanceret som actionfilm med masser af spænding og god, gedigent skuespil. Der er flotte og betagende naturscener og ikke mindst et rigtig godt plot, der holder én fanget til filmens sidste sekvens. Filmen er nummer to i serien om Largo Winch, der tilbage i 2008 første gang indtog filmlærredet.

En moderne Robin Hood
Filmen fortjener stor ros for dens fokus på etik og moral i dele af verden, hvor lyssky aftaler og usandheder ofte præger billedet. I filmen møder vi Largo Winch, der efter fadens pludselige død er blevet arving til et verdensomspændende imperium til en værdi af 50 mia. dollars. Largo ønsker dog ikke at drive virksomheden videre ligesom faren gjorde. I stedet vil han sælge virksomheden og donere pengene til velgørenhed – en klassisk Robin Hood skikkelse. Han bliver imidlertid advaret mod at gøre det, for magtfulde mænd vil ikke lade en sådan tankegang gå upåtalt hen. En donation af disse dimensioner vil skubbe magtforholdene, og det er bestemt ikke alle, der ønsker det – for som han bliver fortalt: "Det er de rige, der giver til de fattige, men kun en lille smule." Filmens hovedperson lader dog hjertet bestemme og så ruller lavinen …

Action med fokus på etik og moral
Largo Winch ønsker af et oprigtigt hjerte at være god og handle godt. Desværre har faren haft et skuffeselskab - kaldet pandora efter en gammel græsk beretning - som har været med til at dræbe mennesker i Burma samt støttet folkedrab. Largo Winch anklages for at stå bag disse ugerninger og tvinges tilbage til Burmas jungle og møder der sin gamle kæreste og deres fælles barn. Her kommer moral, etik og kærlighed på en hård prøve, og selv om det er action, bliver der plads til dybe eksistentielle samtaler og replikker. Det giver filmen dybde og klasse!

Flot skuespil og fin historie
Filmens skuespillere taler fortrinsvis fransk, og det giver ekstra krydderi i filmen. Samtidig leverer skuespillerne store præstationer, og vi bliver vidner til meget flotte naturscener fra Burma. Filmen er politisk og til tider moraliserende og ønsker at få seerne til at spekulere over den forråelse, der sker i samfundets rigeste top, såvel som hos de nederste idealister i Burmas jungle. Samtidig går filmens historie tæt på begreber som tab, kærlighed, vilje og mod – og modsat had, egoisme og cool business. Filmen har kant, humor og et glimt i øjet. Den er klart værd at bruge en god aften i fladskærmens selskab! Dog mener jeg, censuren burde være 11 år.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer