• SNESØSTEREN ny familiejulefilm på Netflix

  • CIVIL WAR nu på filmstriben.dk udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • SONIC THE HEDGEHOG 2 nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • TRE JULEFILMS-ANBEFALINGER bl.a. DE EFTERLADTE

  • VEJEN HJEM i biografen

  • TEMA FAMILIEFILM JUL fx STJERNEN

  • TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

The Birth of a Nation

En voldsom film om slavernes vilkår i 1800-tallet. En troende slave beordres til at prædike Bibelens ord om lydighed mod slavernes ejere. Efterhånden står han i spidsen for et oprør.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Kristne film
Produktionsår: 2016
Varighed: 120 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Nate Parker,
Medvirkende: Nate ParkerArmie HammerPenelope Ann Miller,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 01.09.2017



DA DE UNDERTRYKTE GJORDE OPRØR

Vi er i begyndelsen af 1800-tallet i staten Virginia, og ligesom 12 Years A Slave bygger filmen på virkelige hændelser. Slaveoprøret ulmer, men er ikke begyndt. Den unge slave Nat Turner har med Bibelen som ABC lært at læse og begynder at prædike for slaverne på gården. Han bruger de skriftsteder, som hans hvide lærerinde har anvendt i undervisningen. De handler mest om den gode Guds velsignelser over den, som er lydig mod sin herre, og tålmodigt venter på Herren.

Indbringende prædikant
Slaveejerne finder ud af, at det er en god ide at lade Nat prædike for deres slaver, så de kan lære noget nyttig gudfrygtighed om lydighed mod deres ejere. Nats ejer begynder at tjene penge på at lade Nat prædike, og det bliver en blomstrende forretning. Men Nat ser så meget af den umenneskelige behandling, slaverne bliver udsat for, at han begynder at tvivle på sin egen forkyndelse. Han sætter sig for at læse hele Bibelen og bliver klar over, at der også findes en anden side af sandheden. "For hvert vers de bruger til at støtte slaveriet, er der et andet, der kræver vores frihed," siger han med prædikantens autoritet i stemmen.

Nat Turner bliver overbevist om, at Gud kalder ham til at stå i spidsen for oprøret, som rører på sig mange steder. Han går ind i opgaven vel vidende, at det kan koste ham livet. En lille gruppe slaver sætter det hele i gang, og flere hvide bliver brutalt myrdet. Efterhånden er Nat leder af en mindre hær af desertører. Flere kilder betegner dette slaveoprør som det største og mest betydningsfulde af dem alle.

Voldens grimme ansigt er tydeligt
Det er ikke en splatterfilm, men der er meget blod og meget vold. Flere slaveejere kender ikke andre midler end tortur, når de skal have slaverne til at makke ret. Det skildres uden filter. Slaveoprøret lægger heller ikke fingrene imellem. Det skildres med økser, knive og geværer. Det er med god grund, at filmen i flere lande har fået den strammeste censur. Men volden er der ikke for sin egen skyld. Den har en funktion i fortællingen - både når det er ejerne, og når det er slaverne, der er voldelige.

Bibelen og troen får god plads
Filmens mål er at sætte fokus på en del af USA's historie, der stadig giver dønninger i amerikanernes hverdag. De hvides behandling af de sorte som "en anden slags", ser vi glimt af i nyhederne. Filmen gør det i høj grad ved at inddrage Bibelen. Det er længe siden, vi har set en film med så mange direkte bibelcitater og så meget prædiken anvendt på en måde, så det ikke virker påklistret. Filmen tager ikke stilling til, om Bibelen bruges forsvarligt. Det må vi selv finde ud af. Men den viser tydeligt, at Bibelen kan bruges og har været brugt til meget forskelligt.

Det hele er ikke sort/hvidt. Også blandt de hvide er der enkelte, hvis kristne tro, vi kan identificere os med - bortset fra deres opfattelse af slaverne som andenrangs mennesker. Og det er ikke alle de sorte, der mener, at Bibelen retfærdiggør vold mod undertrykkerne. Det var godt at se en film, der lader troen få plads og undlader at bruge sarkasme. Den eneste undtagelse er den hvide præst, der er skildret som en fordrukken, selvretfærdig og gerrig type. Han er karikeret så meget, at det er svært at se den menighed for sig, som frivilligt vil betale hans løn.

Som åndehuller undervejs snor en romantisk historie sig gennem begivenhederne, og vi oplever mange situationer, hvor slaverne er der for hinanden med støtte og opmuntring.

Kan ses blockbuster.dk.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer