Det første man skal vide, når man sætter "The Big Kahuna" i dvd-afspilleren er, at der er tale om et teaterstykke gjort til film. Et meget minimalistisk et af slagsen, vel at mærke. Er man mest til sofa film, der ikke kræver den store indsats af tilskueren, bør man holde sig langt væk! På listen over talende roller figurerer således kun fire personer, hvoraf den ene er en piccolo i en elevator, og hans eneste replik er: "Which floor, sir?" De tre andre roller er til gengæld helt fantastiske!
90 procent af filmens handling foregår i en hotelsuite i Wichita, Kansas. Tre sælgere er ved at forberede en reception, som skal bringe deres firma, som sælger industrielle smøremidler, en rigtig god handel i hus. Der er nemlig en handelskonference i gang på hotellet, og rygtet siger, at drømmekunden "The Big Kahuna" (noget i retning af "Den store kanon") er til stede. Phil Cooper (Danny DeVito) er den gamle ræv i firmaet, en stille mentor med et alkoholmisbrug og en skilsmisse i bagagen. Larry Mann (Kevin Spacey) er Phil’s ven gennem mange år, en uregerlig rebel, som ser det som sin ene mission i livet altid at sige sin ærlige mening om alt og alle. Og at sælge smøremidler, selvfølgelig.
Tredje mand er Bob Walker (Peter Faccinelli), en nyuddannet, nygift og på alle måder uerfaren ung knægt. Hans eneste mål i livet er, som fanatisk baptist, at forkynde det gode budskab om Jesus, koste hvad det vil. Det viser sig hurtigt, at Bob er et meget let offer for Larrys meget pågående facon, og vi er ikke mange minutter henne i filmen, før det slår gnister mellem de to.
Det bliver dog først rigtig slemt, da "The Big Kahuna" faktisk dukker op i hotelsuiten til receptionen. Bob er den eneste, der får ham i tale, men han glemmer selvfølgelig alt om smøremidler, da han ser en chance for at lede et andet menneske til Jesus.
Resten af handlingen skal ikke afsløres her, men som man nok kan fornemme, er der lagt op til det helt store sammenstød mellem materialisme, kristendom, etik, principper osv.
Hvis den slags problemstillinger lyder som noget, der umuligt kan blive interessant i en film med kun tre roller og en lokalitet, så bare rolig. Det hele bliver båret oppe af et af de mest forunderlige og nuancerede manuskripter nogensinde! Dertil kommer, at skuespillet er helt i top. Specielt samspillet mellem Kevin Spacey og Danny DeVito er sjældent set bedre. Deres mange "mand til mand"-dialoger om skilsmisse, frygt, død, tro og marketing gør, at man når rulleteksterne kører, sidder tilbage med meget at tænke over. For kan man være "for kristen"? Og skal man altid sige sin ærlige mening om alting? Jeg har sjældent set en film, der hang ved mig så længe.
Afsluttende skal det siges, at filmen ikke giver et specielt lyserødt billede af kristendommen og de kristnes ansigt udadtil, så man skal være forberedt på at blive forarget og provokeret. Om det så er en god ting eller ej, vil jeg lade være op til den enkelte. Filmen skal under alle omstændigheder ses!