SKÆBNEN STYRER
Dawson og Amanda blev forelskede i hinanden, da de gik på gymnasiet. Deres veje skiltes af tragiske årsager, som de ikke selv havde ret meget indflydelse på. En begravelse og et testamente fører dem sammen igen efter 21 år.
Den kristne forfatter Nicholas Sparks, der har skrevet romanforlægget til filmen, siger selv, at bogen er blevet til med et midaldrende publikum i tankerne. De er kommet til et punkt i livet, hvor de måske spørger: "Hvad nu hvis ..." Handlingen er på mange måder typisk for hans romaner, men det er ikke det bedste fra hans hånd. Det siger vi ud fra filmen, for vi har ikke læst bogen.
Dawson er fra fattige kår. Hans far og to brødre er ekstremt voldelige og agerer som tæskehold og er berygtede blandt ordentlige folk. Amanda er fra rige kår, men ser det ikke som et problem, at Dawson er fattig og fra et håbløst hjem. Dawson flygter fra sin familie og får husly i en garage hos enkemanden Tuck. Det bliver et fristed, hvor Dawson og Amanda kan mødes.
21 år senere arbejder Dawson på en boreplatform. Da der sker en ulykke der, redder han et par kolleger, men han falder selv bevidstløs 30 meter ned i havet. Dér får Dawson et syn af sin ungdoms kærlighed Amanda, som han aldrig er holdt op med at elske. Han overlever mirakuløst og indkaldes kort efter til oplæsningen af Tucks testamente. Her møder han Amanda, som også er indkaldt, for de er sammen tilgodeset som arvinger.
Dawson finder ud af, at Amanda er blevet gift. Amandas ægteskab er elendigt, men hun kæmper for at bevare det. Hun og Dawson finder ud af, at de aldrig er holdt op med at elske hinanden, og det går, som man kan forvente. I det hele taget er handlingen temmelig forudsigelig. Der er flere gange meget fokus på skæbnen, der kan bruges som forklaring og undskyldning for en hel del. Vi fik kun øje på ganske sporadiske hentydninger til noget, der med god vilje kan forbindes med kristendom. Dette står i modsætning til fx The Last Song, som har flere tydelige hint til kristendom.
Flere filmatiseringer af Nicholas Sparks' bøger er med på listen over Mest romantiske film. Dér kommer "The Best of Me" dog næppe. Der er en del romantik, men det er en lidt dyster film, der ikke har en happy end. Den er dog krydret med hyggelige og indimellem ganske morsomme indslag. Selve historien virker ret konstrueret, og manuskriptet fungerer ikke helt godt. Mange af karaktererne er så sort-hvide, at de nærmest står som karikaturer. Men en stemningsfuld fotografering, en god rytme i klipningen og et udmærket lydspor gør alligevel, at tre stjerner er på sin plads.