En fejlslagen investering, en afdød ægtefælles gæld, en hofteoperation, et ungdomsminde. Årsagerne er forskellige, men destinationen er den samme: The Best Exotic Marigold Hotel i Indien. Syv pensionister har ladet sig lokke til Indien, fordi hotellet er billigt og har specialiseret sig i pensionister. Glansbilledet falmer dog allerede inden ankomst, da et lokalt fly bliver aflyst, og Indiens kaos af menneskemylder og kultur rammer de syv, som må rejse den lange vej med bus i stedet.
Livsbekræftende drama
Hotellet ejes af Sonny, der i en al for ung alder har arvet en faldefærdig ruin af et hotel. Med en evig undertone af panik forsøger han lidt for ivrigt at overbevise de syv englændere (der viser sig at være hotellets eneste gæster) om hotellets charme, og at ting som fx en dør ind til sit værelse er unødvendig luksus. Midt i virvaret af farver, lyde og eksotisk kultur bliver pensionisterne udfordret til at slippe fortidens byrder af skyld, sorg og ensomhed og give lykken en ny chance.
Gribende skuespil
Med lige dele humor og alvor er denne film gribende og betagende i alle detaljer. Lige fra Indiens sansekick til det vedkommende og eftertænksomme budskab. Ikke al moral i filmen kan finde opbakning i Bibelen, men med vedkommende og nærgående emner som fx urimelige fordomme og evnen til at tilgive sig selv efter mange års liv i skam og skyld gør det mindre, at en af personerne er homoseksuel og en anden forlader sin kone for en anden.
Blandt skuespillerne er jeg nødt til at fremhæve Maggie Smith, der spiller en vranten racistisk kone, der mod sin vilje ender i Indien. Og Bill Nighy er super som den livstrætte ægtemand, der genfinder glæden ved nuet i de nye omgivelser, og ikke mindst Dev Patel (Slumdog Millionaire), der er fremragende som hotellets ejer.
Hvis du kan lide drama med plads til mange gode grin, kan jeg klart anbefale denne hyggelige og livskloge beretning om at leve i nuet.