Filmen "The Amazing Spider-Man" burde egentlig hedde "Spider-Man 4", for der er lavet tre rigtig gode Spider-Man film, som jeg tidligere har anmeldt.
Nu hvor Toby Maguire er for gammel/for dyr/for … til at spille Spider-Man, har producenterne valgt at begynde forfra på historien, med nye skuespillere, nye special-effects, osv. Altså en "reboot", ligesom filmene Batman Begins og The Dark Knight er reboot's af Tim Burtons Batman-film fra 1989.
Interesserede kan læse min førnævnte anmeldelse af de nu "gamle" Spider-Man film og konstatere, at jeg var og ér begejstret for disse film, fordi de - ud over at levere god underholdning - også behandler temaer som identitet, ungdomsliv og opvækst. De er - på engelsk - såkaldte "coming-of-age"-film.
Det samme er den nye "The Amazing Spider-Man". Den handler om ungdomsliv og identitet, men Peter Parker og hans alias Spider-Man er af en anden støbning end Peter Parker i de "gamle" film. Den nye Peter Parker er mere aggressiv, vred, såret. Og handler på lidt andre impulser end den gamle Spider-Man.
Den første Spider-Man film, fra 2002, var meget tro mod tegneserien. Man kunne se filmen og derefter slå op i tegneserierne og genkende rigtig meget. Sådan er det ikke i reboot-udgaven af Spider-Man. Vores helt er mere aggressiv og præget af vrede, og der er også pillet ved den oprindelige historie.
Lad mig bare kort konkludere: Er "The Amazing Spider-Man" et nødvendigt reboot af filmserien? Nej, overhovedet ikke. Er der tale om en dårlig film? Nej, overhovedet ikke. Filmen er suverænt flot filmet, effekterne er storslåede og den nye Spider-Man er spændende på sin egen måde – så det er en god film for os, der elsker superheltefilm og action.
Så altså en fuldstændig unødvendig reboot af filmserien, men filmen er i sig selv bestemt ikke dårlig. Og den lægger naturligvis (efter rulleteksterne) op til en ny 2'er/5'er.