The 15.17 to Paris

Et tog fra Amsterdam 15:17 til Paris har en terrorist ombord, men inden han når at udføre sin udåd, overmandes han af tre kristne, unge mænd – de tre spiller sig selv i filmen tre år senere. Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, 
Produktionsår: 2018
Varighed: 91 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Clint Eastwood,
Medvirkende: Alek Skarlatos, Anthony Sadler, Spencer Stone,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 26.11.2018

FEM FANTASTISKE MINUTTER 

Clint Eastwood går denne gang hele vejen, når det gælder at gøre virkelige begivenheder til film: han lader de virkelige personer spille hovedrollerne! Historien er et ægte drama og fortjener at blive "udødeliggjort" på film. Men hvordan i alverden får man et drama på 5 minutter til at blive til en film på 91 minutter? Man gør det ved at følge de tre kristne, unge mænd i deres opvækst og på hele deres tur i Europa lige til den dag, de går ind i toget. Og ved bagefter at vise den hyldest, den franske præsident og senere deres hjemland gav de tre helte. Fint nok – men det gør filmen ret så langtrukken og kedelig. Måske også fordi de tre ikke er professionelle skuespillere og derfor ikke tilfører filmen de helt store kvaliteter på den måde. Så et tyndt manuskript og nogle blege skuespillere bliver tilsammen til en ikke voldsom seværdig film.

En mening i tilværelsen
Når filmen alligevel kan efterlade lidt i den, der ser den, skyldes det nok dens tilgang til de dybere lag i tilværelsen. Man skal selv have en interesse i filmens dybere perspektiver, som giver én mod til at bide sig fast midt i alt det jævnt kedelige. Men så får man også en del overvejelser omkring meningen med livet. Har Gud en plan med mig, den enkelte? Tjener mit liv et højere formål? Er mit ønske om at gøre en forskel også noget, Gud har lagt ned i mig – og vil han hjælpe mig til, at det sker i virkeligheden? Hvordan disse ting reflekteres i de tre unges liv, skal jeg ikke røbe – så er der trods alt lidt at være spændt på. Men det kan anbefales, at man efter at have set filmen, dykker ned i en artikel på crosswalk.com, hvor de tre interviewes.

Døm ikke for hurtigt
Et tema i beskrivelsen af de unges opvækst er, at de alle tre mere eller mindre opleves som utilpassede unge, der skaber deres forældre en del bekymringer og problemer. Skole og samfund tror nok ikke rigtig på, at de tre virkelig kan udrette store ting. Men da deres stolte mødre står og ser den hyldest, de tre helte får, da de kommer hjem, ser vi en vigtig pointe i filmen: det er ikke nemt at bedømme, hvem der bærer en "helt" i sig – så lad os aldrig dømme hinanden ude! Det er da en god pointe at tage med sig.

---