THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray
THE NOTE nu på dvd igen
DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15
GLADIATOR ii i biografen
den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay
THE APPRENTICE i biografen
MOSES VAR IKKE EN SUPERMAND
Så kan det ikke gøres ret meget bedre. Forsøgene på at fortælle de fantastiske beretninger om Moses (Avi Azulay) er utallige. Nu har Netflix også gjort det, og det er overraskende vellykket. Der er først og fremmest brugt drama, og der er ikke sparet på noget. Flotte landskaber og kulisser. Autentisk klædedragt. Gode skuespillere og godt filmhåndværk i det hele taget. Mellem de mange forskellige scener dukker teologer, professorer, eksperter og forkyndere op med korte og tankevækkende kommentarer. Der er en fortæller, som giver os lidt baggrund for begivenhederne og ikke mindst læser mange passende passager fra Anden Mosebog op. Formålet med det hele er at føre os ind i Bibelens fortælling. Og lidt i Koranens også, for islams fortælling om Moses er også med, på en måde, som kun virker berigende for en kristen. Jødernes forståelse af beretningerne fylder mest i kommentarerne, men det er jo også det jødiske folk, der er i centrum.
Fokus på det indre liv
Miniserien har på en god måde fokus på hovedpersonernes indre liv. Vi lærer Moses' motivation - eller mangel på samme - at kende. Han er ikke i tvivl om, at Herren taler til ham. Det er det, der sætter ham i gang og får ham til at holde ud, også når næsten alle andre kun ser det urealistiske. 400 år som slaver gør noget ved et folk, så Moses skal bruge en del energi på at overbevise dem samtidig med, at han selv tvivler. Da de står foran havet med Faraos hær bag sig og uden en synlig udvej, siger Moses: "Der må være et formål med, at Herren har ført os hertil." I modsætning til visse af de andre filmatiseringer, fremstilles Moses meget jordnær. Han er så menneskelig, at man kan spejle sig i ham.
Eksperternes bidrag
Fokus er hele tiden Bibelens måde at fortælle beretningerne. Eksperterne bidrager først og fremmest med ting, der kan være med til at gøre beretningerne levende og vedkommende for os. Én lægger vægt på et par tankevækkende paralleller, han har fundet mellem Noa og Moses, f.eks. at det er samme hebraiske ord, der er brugt om sivkurven og om Noas ark. En anden forklarer, hvordan de ti plager spiller sammen med nogle af de egyptiske guder, så man forstår, hvorfor Farao oplever plagerne som et angreb på hans egne guder. I en anden bemærkning får vi at vide, at det ganske vist handler om en konfrontation mellem Farao og Moses, men at det egentlig er et opgør mellem Egyptens utallige guder og jødernes ene Gud. I forbindelse med den tiende plage, hvor jøderne efter Herrens anvisning smører blodet af et lam på dørstolperne, siger en kristen præst: "Den sidste plage er så ødelæggende, for den siger, at alle førstefødte i Egypten fra Faraos førstefødte til en ubetydelig persons førstefødte skal dø. For kristendommen er det et forvarsel om Det nye Testamente og Jesus Kristus. Lammets blod. Ofringen af lammet. Og det er kun med hans blod, at du vil blive reddet. Eksodus sker kun med lammets blod på dørstolpen, og så bliver du reddet." De indflettede eksperter antyder et par gange de forskellige forsøg, der har været på at finde naturlige forklaringer på fænomenerne, for eksempel plagerne og overgangen over havet, men det munder ud i bemærkningen "... men sådan fortæller Bibelen det ikke."
En af eksperterne sætter fokus på spørgsmålet "Hvordan kan Gud være kærlig, når han udfører de forfærdelige plager, og drukner hele Faraos hær?" Svaret er, at beretningerne om Moses først og fremmest skildrer en Gud, der ønsker at frelse. Vold og død er en del af det, Gud gør, for at befri de slavebundne jøder og føre dem hjem til det lovede land, men en forklaring på, hvordan de forfærdelige plager kan hænge sammen med Guds kærlighed, får vi ikke.
Det er Gud der handler
I indledningen får vi at vide, at vi ikke skal forvente enighed mellem eksperterne, for de giver udtryk for deres egen mening. Selvom de tolv har hvert sit udgangspunkt, bidrager de alle til, at vi kommer lidt tættere på Moses og alt det, han blev ført igennem. Filmfolkene havde 255 minutter til rådighed i alt, og de skulle lave noget, der både var oplysende, tankevækkende og underholdende, så de måtte foretage nogle valg. Det var nødvendigt at forenkle, og der måtte tilføjes lidt fiktion. Med ganske få undtagelser er det alt sammen med til at gøre Bibelens beretninger om Moses nærværende og relevante i vores tid. Det er gjort tydeligt, at det i alle situationer er Gud, der handler. Han kan bruge Moses og hans nærmeste, fordi de lytter til ham, men de kan intet uden ham. I et overordnet perspektiv bruger han også Farao. Det er Gud, der forhærder Farao, og plagerne bruger han også til at forberede de genstridige israelitter på ørkenvandringen og indvandringen i Kana'an, så de bliver klar over, at det er Herren, der er deres redning.
Kan ses på Netflix.
Gemmer din stemme...
- 
