Filmen begynder med at Ben Thomas (Will Smith) tårevædet ringer til alarmcentralen og anmelder et selvmord. Hvem er offeret? spørges der. Det er mig, svarer Ben Thomas.
I filmen siger Ben et sted, at Gud skabte jorden på syv dage, men selv brugte han syv sekunder til at ødelægge sit liv. Gennem flashbacks og krydsklipninger fornemmer vi efterhånden, at Ben er skyld i en trafikulykke, hvor syv mennesker omkom. Han føler stor skyld og har med sig selv bestemt, at han vil sone det ved at give en stor gave til syv tilfældige mennesker, der trænger til det. Hurtigt sidder man med en fornemmelse af, at det er lidt julemands-agtigt. For lige som julemanden kun giver gaver til artige børn, vil Ben sikre sig, at de syv mennesker, han har udvalgt, er gode mennesker. For at finde ud af det, går han ikke af vejen for at ydmyge dem.
På sygehuset ser Ben den hjertesvage Emily (Rosario Dawson), som han gerne vil hjælpe, hvis hun er et godt menneske. Han henvender sig til hende og giver sig ud for at være en mand fra skattevæsnet, der skal vurdere, om hun kan få henstand med den skat, hun skylder. Emily forstår ikke, hvad han vil, men bliver hurtigt forelsket i ham. Ben holder sin fortid skjult og er meget kort for hovedet, når hendes spørgsmål kommer for tæt på. En dag er han ret brutalt afvisende. Han fortryder sine hårde ord og kommer næste dag for uopfordret rykke ukrudt op i hendes have. En latterlig måde at sige undskyld på, siger Emily. Da Emily stryger ham på kinden, ser man, at han ikke er upåvirket af et andet menneskes kærlighed.
Flere anmeldere beskriver "Syv liv" som en dårlig film, fordi de ser Ben som en opofrende Jesus. Hvis man ser filmen som et billede på Jesus - er det af flere grunde forståeligt, at oplevelsen bliver negativ. Men som vi ser det, gør filmen ingen steder krav på eller tager tilløb til at gøre Ben til en Jesus-figur. Ben gør ikke andet i hele filmen end at prøve at sone sin egen skyld med gode gerninger. Og det er ikke kristendom.
Originaltitlen "Seven Pounds" stammer fra talemåden "Seven Pounds of flesh", der kan bruges, hvis en gæld for alt i verden skal betales tilbage. Udtrykket stammer i øvrigt fra Shakespeares Købmanden i Venedig, hvor den unge adelsmand Bassanio lover købmanden Antonio, at hvis ikke han tilbagebetaler sin gæld til aftalt tid, så må Antonio få et pund kød af hans krop.
"Syv liv" er følelsesladet og bittersød. Ben gør godt mod mennesker, men med forkerte motiver. Kan dem, han hjælper, ikke være ligeglad med det? Sådan kunne et af filmens moralske dilemmaer stilles op. Filmen kan få en til at tænke på Jesu ord: "Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner" (Joh 15,13). Men Bens handlinger er på en eller anden måde en karikatur på det, Jesus mener med de ord.
Det er fristende at gå mere ind i handlingen, men det vil ødelægge filmens indre spænding. Filmen er seværdig, og den rejser en del vedkommende moralske spørgsmål. Det er en af den slags film, hvor man har en tydelig fornemmelse af, at der er lagt et budskab ind i handlingen. Desværre er det ret uklart, hvad budskabet egentlig er.
Læs også refleksionen: Min næste.