EN MENNESKELIG SUPERHELT
Clark Kent (David Corenswet) arbejder som journalist i Metropolis og lever et dobbeltliv som Superman. Han forsøger at gøre det rigtige i en verden, der ikke længere stoler på helte. Da den magtsyge Lex Luthor (Nicholas Hoult) truer med at afsløre Supermans hemmeligheder og vende offentligheden imod ham, må Clark kæmpe for både retfærdighed og sin egen menneskelighed. Undervejs får han bl.a. hjælp fra Lois Lane (Rachel Brosnahan), Green Lantern (Nathan Fillion) og hans nye, firbenede ven: superhunden Krypto!
Kedelig superhelt?
Superman er efterhånden over 90 år gammel, men det kan ikke ses i James Gunns nyeste take på superhelten over dem alle. På en eller anden måde er Superman superhelten! Siden 1938 har han underholdt og imponeret mennesker verden over i spændende historier i blade, bøger, film og tv-serier. Han er arketypen på en helt, ham der altid gør det gode, og aldrig træder ved siden af. Og det er netop en af årsagerne til, at jeg aldrig har fundet Superman særlig interessant. Jeg foretrækker mine helte mere menneskelige: med nuancer. Ikke mange i denne verden er kun god eller ond, og de absolut mest fascinerende karakterer på film er dem, som har lidt af det hele og på bedste vis forsøger at takle dette.
Derfor blev jeg også glad, da jeg hurtigt kunne fornemme, at instruktør James Gunn netop har forsøgt at gøre Superman mere menneskelig. Måske er det ét af Gunns talenter? Han formåede at bringe følelser og personlighed til en vaskebjørn og et talende træ i Guardians of the Galaxy, og her bringer han menneskelighed til en meget umenneskelig superhelt.
Hvad kendetegner menneskelighed?
Ét af kendetegnene er tvivl. Vi mennesker tvivler. På os selv, på andre, på vores beslutninger. Vi ved ikke altid, hvad der er rigtigt at gøre, og derfor træder vi af og til ved siden af og begår fejl. Det samme gør Superman. Han har en følelsesmæssig dybde, som klæder ham. Han kæmper med tvivl og skyld og følelsen af at stå alene.
Det er også menneskeligt at søge kærlighed og relationer. Superman søger også dette, især hos Louis Lane. Men generelt betyder venskab og støtte noget for ham.
Mest af alt slås Superman med at finde ud af, hvor han hører til. Lex Luthor og de fleste andre på jorden ser ham som en alien, en fremmed, utilregnelig skabning. Selv forsøger han at vise, at han også er menneske. Med de styrker og svagheder, det nu fører med sig. De eksempler her er bare nedslag, der kunne nævnes flere andre træk ved hovedpersonen, der gør denne udgave af Superman mere spændende end tidligere portrætteringer.
Underholdningen fejler ikke noget
Der er knald på fra starten af, og filmen skorter ikke på store, tempofyldte action-scener. Som alle andre superhelte film fra de seneste 25 år er det meste indspillet foran en grøn skærm og senere modificeret i en computer. Denne anmelder kan godt savne de film, hvor tingene rent faktisk var til stede, da de blev optaget. Det giver en anden følelse af nærvær og realisme - men det er nok bare mig.
Skuespilpræstationerne er gode, og der diskuteres relevante emner i løbet af filmen. De undlader ikke at bringe aktuelle politiske konflikter og situationer i spil, og det kan man synes om, hvad man vil. Det lader til at være en tendens, at de store film fra Hollywood skal have en kommentar til højrefløjens gøren og laden.
Denne film er blevet kaldt ’den bedste Superman-film siden Richard Donners ”Superman” fra 1978’, og det vil jeg godt erklære mig enig i.