Jeg er så gammel, så jeg kan huske filmen "E.T." fra biografen, og jeg har da også haft fornøjelsen af at se den igen flere gange siden. Historien om det lille, besynderligtudseende rumvæsen, der ved en fejl er kommet til jorden og bare gerne vil hjem til sin egen planet igen. Dengang var det den BMX-cyklende dreng Elliot, der tog sig af det fremmede væsen og derved blev hvirvlet ind i en til tider hæsblæsende, men også sød og sjov historie. "E.T." var instrueret af den allerede verdenskendte Steven Spielberg, der havde blockbustere som "Dødens gab", "Nærkontakt af tredje grad" og "Jagten på den forsvundne skat" på sit CV.
"Super 8" er produceret af selv samme Spielberg, og husker man "E.T.", finder man mange fælles træk. Et væsen fra rummet er kommet til jorden og vil bare gerne hjem igen. Og drengen Joe, der også drøner rundt på BMX-cykel sammen med vennerne, kommer til at spille en afgørende rolle, som jeg dog ikke vil røbe her. Men når det er sagt, så hører lighederne også op. For den næsten 30 år yngre film er rå action, masser af special effects og til tider ret skræmmende scener, så jeg vil sætte spørgsmålstegn ved aldersmærkningen og anbefale, at man venter med at se den, til man er fyldt 15. Det er ikke en sjov film!
Handlingen begynder i en mindre by i USA i begyndelsen af 1979. Joe har netop mistet sin mor i en ulykke og skal forsøge at skabe en ny tilværelse sammen med faren, der er politimand. Herefter hopper vi frem til sommerferien samme år, hvor Joes ven Charles med sit Super 8-kamera er ved at lave en zombiefilm med vennerne som skuespillere og crew. En af scenerne skal optages på en gammel togstation uden for byen, og midt i deres optagelser tager begivenhederne pludselig fart, da en bil med vilje kører ud foran et enormt godstog og skaber en omfattende katastrofe. Toget viser sig at tilhøre militæret, og transporten var ikke en helt almindelig en af slagsen. Militæret har hemmeligholdt, at de har en alien i deres varetægt. Trods flyvende vragdele i tusindkilosklassen overlever børnene ulykken. De finder en underlig lille terning, og dermed har de sikret sig hovedrollerne i et drama langt større end deres eget filmprojekt. Byen sættes i undtagelsestilstand, og nu gælder det om at finde ud af, hvad der er dækhistorie, og hvad der er den virkelige forklaring på de underlige begivenheder, som byen pludselig rammes af. Og da Joes nyfundne kærlighed, Alice, forsvinder under mystiske omstændigheder, beslutter han sig for selv at tage affære.
Jeg er på mange måder imponeret over denne film. Her er ingen store stjerner på rollelisten, men skuespilsmæssigt er der ganske mange fine præstationer. Og så kan man bare læne sig tilbage og glæde sig over nutidens tekniske formåen i film som denne! Ja, jeg er imponeret! "Super 8" er på alle måder godt produceret, og man kan fx glæde sig over den rigtig fine lyd (læg fx mærke til, da Joe lukker den lille medaljon i begyndelsen), som man særligt oplever, hvis man giver sig selv lov til at skrue lidt ekstra op for surround-anlægget. Handling, filmteknik, lyd, animationer og special effects giver tilsammen en oplevelse af de større. "Super 8" er nok ikke så banebrydende, som "E.T." var det for tre årtier siden, men den er en fin opsummering af, hvad der er teknisk muligt i Hollywood i dag.
"Super 8" kan anbefales på det varmeste. Men vent med at se den, til du er nogle år ældre end de anbefalede 11 år!