• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Action

Suicide Squad

Superskurke og antihelte slippes løs, for sammen at kæmpe mod USA’s nyeste fjende. En film der desværre låner for meget fra andre film og ikke giver os noget nyt.

ActionKomedie
Produktionsår: 2016
Varighed: 123 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: David Ayer,
Medvirkende: Will SmithJared LetoMargot RobbieBen Affleck,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 11.08.2016



MARVEL OG DC COMICS

Blandt fans af superheltefilmatiseringer er der i disse tider stor uenighed om, hvordan de to store aktører på filmmarkedet klarer sig.

På den ene side er der Marvel, som i de seneste år har sprøjtet enorme mængder superheltefilm ud om de tegneseriefigurer, som hører under deres varemærke (Avengers, Ant-Man, Captain America, Iron Man, Thor).
På den anden side er der DC Comics, som med filmen Man of Steel tog hul på deres tilsvarende serie af film om deres varemærkefigurer (Superman, Grønne Lygte, Batman).

Ser man filmene fra de to selskaber, så er der ingen tvivl om, at de går meget forskelligt til opgaven, og DC Comics har fået langt flest tæsk af anmelderne, fordi historierne virker rodede og usammenhængende, og mange anklager dem for at fokusere mere på kvantitet end kvalitet.

Antihelte
Der er nu kommet to film i DC Comics serien, dels ”Man of Steel” om Superman, og dels Batman v Superman: Dawn of Justice, hvor vi møder de to titelpersoner samt introduceres til en lang række kommende superhelte, som Wonder Woman, Lynet og Aquaman.

Filmen "Batman v Superman: Dawn of Justice" sluttede med, at Superman dør. Tilsyneladende. Og den nyeste film - "Suicide Squad" - begynder, hvor dén sluttede, nemlig i en verden, hvor Superman ikke ér længere, og hvor Batman har nok – eller for meget – at se til. Derfor vælger en hemmelig enhed i regeringen at sammensætte et nyt hold helte. Eller rettere: Antihelte. For det nye hold består af dømte og indespærrede superkriminelle, heraf flere som er såkaldte ”metamennesker”, dvs. mennesker med overnaturlige kræfter.

God start
Trailerne til filmen lovede rigtig godt. Især har der været stor opmærksomhed omkring skuespilleren Jared Leto, som i filmen spiller en ny udgave af skurken Jokeren. Leto har skabt sin helt egen udgave, og det var ventet med spænding, hvordan det ville gå. Og jeg vil sige, at filmen starter rigtig godt. I filmens første 15-20 minutter får vi præsenteret superskurkene og lidt af deres baggrundshistorie, og det tegner til at kunne blive en rigtig god film. Men i filmens anden og tredje del går det galt, synes jeg.

Intet nyt
Historien i filmen viser sig at være noget tynd, og mange af de effektelementer, der smides ind i filmen, virker som kopier fra andre, tidligere film. Der er med andre ord intet nyt under solen, og Jared Letos Joker får alt for lidt skærmtid. Det største, forløsende element er Margot Robbie som Jokerens psykotiske og psykopatiske kæreste, Harley Quinn. Hun har fået skabt en figur, der i den grad passer til det billede, vi kender fra tegneserierne.

Humoren i filmen – og den er der selvfølgelig – virker ikke. Er man til DC Comics filmunivers, som er mørkere og mere brutalt end Marvels, så ville man se frem til netop sådan en film, men alt for ofte bliver humoren og historien for letkøbt og for ødelæggende for filmen.

Filmens sidste halvdel, hvor den fælles fjende skal nedkæmpes, er - ligesom i "Man of Steel" - en ordentlig omgang bulder og brag – og igen er det set før: En alien, der vokser sig kæmpestor og smadrer alt og alle, og hvor holdet af helte sammen skal finde en måde at knuse den på.

Jeg vil dog ikke sige, at det er en mislykket film. Jeg følte mig underholdt og nød at se de forskellige skuespillere lægge krop og sjæl til tegneseriernes superskurke, men jeg havde nok, som så mange andre, håbet på en anden film.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer