Filmen bygger på bogen af samme navn og tager afsæt i forfatteren, Jane Austens samtid, slutningen af 1700-tallets England, men er med sin klassiske kærlighedshistorie eviggyldig. Scenen sættes i en familie med fem døtre. Opgaven er at få pigerne afsat til gode partier og derved sikre familiens fremtid, da døtrene ikke lovmæssigt kan arve ejendommen. Forældrene havde håbet at avle en søn, som kunne arve dem. Nu står fætteren, Mr. Collins som hovedarving og kan sætte kvinderne ud af huset i så fald Mr. Bennet dør.
Handlingen tager udgangspunkt i de to ældste døtres søgen efter det rette parti med hovedvægten lagt på datteren Elizabeth og hendes møde med den tilsyneladende hovne Mr. Darcy. Her ønskes især ordet "tilsyneladende" fremhævet, idet det netop er et af hovedtemaerne i filmen – at ikke alt nødvendigvis er, hvad det ved første øjekast ser ud til at være. Filmens kærlighedshistorie spindes primært omkring disse to karakterer og deres indbyrdes konflikter. Igennem filmen er det kun tilskueren, der kan se, at disse to er som skabt for hinanden, hvilket fungerer fint.
Med held har filmen været indspillet før som en BBC tv-serie. Kan man abstrahere fra denne, er der dog en god biografoplevelse i vente. Filmens force er en stærk visuel oplevelse, som dvæler ved detaljerne uden at virke langtrukken med meget smukke naturscenerier. Alene indledningen får én til at længes efter en stilfærdig sommermorgen her midt i en snefyldt vintertid.
Af fine personskildringer vil vi især fremhæve Mr. Bennets stilfærdige temperament, der tydeligvis afspejler en vis modløshed over familiesituationen. Elizabeth portrætteres ligeledes godt med ungdommelig ligefremhed og intelligens. I forhold til Mr. Darcy savnes en vis portion arrogance, som det litterære forlæg tillægger ham, og som tv-seriens Darcy i skikkelse af Colin Firth evner. Biograffilmens Mr. Darcy virker mere genert og trist end egentlig hoven og snobbet. Også Mrs. Bennets og de yngste døtres mangel på takt og manér kunne ønskes tydeligere skildret, men her har filmens længde givetvis spillet en faktor.
Hurtigt føres vi ind i miljøet – får en fin fornemmelse af familiens sociale status – hvor vigtigheden af at bortgiftes standsmæssigt tydeligt træder frem. De slidte kjoler, svinene i gårdspladsen, husets tilstand og "det ægte mudder" fremhæver en uudtalt mangel på penge. Dette skal dog ikke afholde familien fra at have fine fornemmelser og håb om gode giftermål.
Har en historie som denne sin berettigelse i dag?
Jane Austen lever og skriver i en tid, hvor målet for en kvinde er ægteskabet, en kvindes kald. Selv bliver hun aldrig gift. Historiens hovedperson giver tydeligt udtryk for, at hun kun ønsker at giftes af kærlighed og ikke som en praktisk foranstaltning. Som en modpol til dette kan man se hendes veninde, Charlotte Lucas, der af praktiske årsager bevidst vælger ægtestanden med en mand, der ikke matcher hende, men tilbyder tryghed.
Kan der drages paralleller til i dag? Vi lever i en tid, hvor vi bedømmes meget ud fra vores fremtræden, ud fra nogle succeskriterier, som måske ikke er rimelige og ikke stemmer overens med et kristent livssyn. Ethvert menneske har værdi – jeg kan forsvinde i storbyens mængde eller for den sags skyld leve som eremit, men verdens Herre kalder mig ved navn, Han kender mig.
Et er, hvordan Skaberen ser os, men hvordan ser vi hinanden? Vi er så optagede af at dømme og bedømme, kvalitetsbestemme og effektivisere, at vi sætter skel og ikke har øje for de dybere, skjulte værdier. Fejltagelser og forudindtagethed skaber kløfter mellem folk. Det er som om, det ikke rigtigt er gået op for os, at: All that is gold does not glitter - Det er ikke alt guld, der glimter (J.R.R. Tolkien, Ringenes Herre).
En anden litterær tankestreg i denne forbindelse kunne være H. C. Andersens eventyr om Nattergalen. Filmen stiller det uægte og forgøglede overfor det ægte. Dette ses meget tydeligt i det fine mod- og samspil mellem Miss Bingley og Elizabeth Bennet. Med tiden vil det være det ægte og sande, der står tilbage, mens resten vil falme og falde væk. Det er en tanke, som er værd at kæmpe for.