MINDER OM GAMLE DAGE
I disse tider, hvor traditionelle manderoller helst skal overtages af kvinder, er det heldigvis lykkedes at finde en fantastisk velegnet skuespiller til hovedrollen i de tre nye Star Wars-film, nemlig Daisy Ridley. Hun stjæler billedet og hjerterne totalt, når hun er på skærmen, og det er hun heldigvis i store dele af filmen. Vi blev introduceret til hende i den første af de tre nye, nemlig i Star Wars: The Force Awakens, som jeg var totalt begejstret over. Daisy Ridley spiller den unge Rey, som langsomt opdager de særlige kræfter, hun har, og som kommer til at spille en afgørende rolle i kampen mellem imperiet og oprørerne.
Hovedpersonerne
Det skønne sci-fi-western univers, som George Lucas i sin tid skabte i de første film, er genskabt og lettere fornyet i de indtil videre to nye film – og bestemt også i dette års premiere "The Last Jedi".
Historien fra 7'eren fortsætter her i 8'eren, og vi følger hovedpersonen, Rey, og hendes to bedstevenner, Poe og Finn. Vi møder naturligvis også prinsesse Leia, og altså for sidste gang, da skuespiller Carrie Fisher døde efter optagelserne. Og så møder vi de to superskurke, dels Sith-mesteren Snoke, og dels Kylo Ren, som altså dels er søn af Han Solo, og dels er Sith-mesterens lærling. Vi møder naturligvis også ham, som de brugte store dele af 7'eren på at lede efter, nemlig den forsvundne sidste jedi, Luke Skywalker.
Overraskelser og gamle minder
Der er rigtig mange overraskelser i filmen. Mange "den havde jeg ikke set komme"-opdagelser, hvor vi får ting at vide om Luke Skywalker og opdager sider af skurken Kylo Ren, som er overraskende.
Ellers vil jeg faktisk sige, at alt er ved det gamle. Ligesom 7’eren er der masser af ting i 8’eren, der ligner noget fra de "gamle" film. Masser af fællestræk i historiefortællingen. Masser af scener, hvor man tænker, at det minder om noget af det samme fra de gamle film. Hvordan man forholder sig til det, afhænger af, hvem man er, men for mig er det netop det, der gør, at jeg er så glad for den her nye trilogi. Den minder om gamle dage!
Og så er der alligevel nye ting. Her i 8’eren har instruktøren fx valgt at smide noget markant humor ind. Det var jeg egentlig ikke voldsomt begejstret for. Det var, i mine øjne, ikke nødvendigt. Instruktøren har også valgt at arbejde meget bevidst med farverne. Det er hvidt, sort og rødt i store dele af filmen, og det ser faktisk ret godt ud, rent stilistisk.
Nu er det temmelig svært at fortælle noget særlig dybt om handlingen uden at afsløre noget. Jeg har det dog sådan, skal jeg ærligt sige, at jeg ikke var helt oppe at ringe over filmen. Der var et tidspunkt, hvor jeg greb mig selv i at gabe – hvad der bestemt ikke er et godt tegn. Her, i min anmeldelse på selve dagen, giver jeg derfor filmen 5 stjerner. Men jeg skal se den igen, og helst snart, for at kunne lægge mærke til flere detaljer og nyde sci-fi-western universet så herligt, som det nu engang ér.
Se refleksionen Skæbnetro og Star Wars.