• KÆRLIGHED KENDER INGEN GRÆNSER TV2 | 07-12-19 | Kl. 22.00

  • LOVING VINCENT DRK | 10-12-19 | kl. 22.30

  • TEMA familiefilm fra 11 år Fx dvd-aktuelle LØVERNES KONGE

  • Ny Netflix-film THE IRISHMAN

  • TEMA - BIOGRAFISKE FILM fx dvd-aktuelle TOLKIEN

  • TEMA Julefilm - fx BLACK NATIVITY

  • TEMA - FAMILIEJULEFILM fx STJERNEN

Alle anmeldelser - Drama

Spotswood

Drama
Produktionsår: 1992
Varighed: 93 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Mark Joffe,
Medvirkende: Russell CroweAnthony HopkinsToni Collette,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek - 13.08.2010



Der er andre værdier i livet end arbejde! Så er pointen i denne film afsløret, sorry. Efter at have set filmen, står denne pointe helt klart, skåret ud i pap, og det er ikke positivt ment. Det lyser ud af filmen, at business er en kold, kold verden, hvor der ikke er plads til menneskelig omsorg, hygge og andre bløde værdier. Hvorvidt denne karakteristik af virkeligheden er rigtig, må være op til den enkelte at vurdere. Der er i hvert fald ingen tvivl om, hvad instruktøren Mark Joffe mener.

Filmen foregår stort set udelukkende på mokkasinfabrikken Ball Moccasines (den er god nok, de laver mokkasiner!), der på 38. år drives af Mr. Ball, en virksomhedsleder af den gamle skole. For Mr. Ball er profit ikke et argument for at drive forretning, men derimod har han et udtalt ønske om at hjælpe byens borgere med et arbejde, og dermed give dem mulighed for at forsørge deres familier. I filmen skildres det omkringliggende samfund stort set ikke, det er kun fabrikkens logikker og særlige stemning, der vises. Dette snævre fokus skaber – ja en snæver film uden de store nuancer.

Mr. Ball har efterhånden indset, at hans virkelighedsfornægtelse ikke går i længden, og derfor hyrer han konsulenten Errol Wallace (Anthony Hopkins) til at gennemføre en analyse og komme med rationaliseringsforslag. En opgave Wallace med glæde påtager sig. Hurtigt opdager han, at denne fabrik absolut ikke har fulgt med tiden. Man behøver ikke være rationaliseringsekspert for at gennemskue, at arbejdsgangene på fabrikken er håbløst forældede, og dermed kendes årsagen til den dårlige økonomi også. Fabrikkens medarbejdere hygger sig, strikker, diskuterer privatlivet og det kommende miniracerløb med en helt anden entusiasme end deres job. Her er der virkelig fokus på de bløde værdier, og Wallace må måbende se til, hvordan kulturen på fabrikken fuldstændig kolliderer med hans rationelle virksomhedsforståelse.

Medarbejderne finder hurtigt ud af, at Wallaces konklusion givetvis vil koste en del af dem jobbet, hvorfor der i udpræget grad ses skævt til ham. Fagforeningens og medarbejdernes himmelråbende naivitet udstilles, da de demonstrerer mod de uundgåelige nedskæringer, og som seer kan man kun ryste på hovedet over for dette. Det er unægtelig en anden verden, de lever i! Wallaces manglende popularitet udstilles, da hans bil udsættes for hærværk. Her skæres budskabet om de bløde værdier ud i pap i en sådan grad, at man som seer føler sig som en foie gras and med bulimi. En lille gruppe af medarbejderne hjælper Wallace med at reparere hans bil, naturligvis i arbejdstiden, hvormed han "lærer om andre værdier end økonomiske". Man kan næsten høre instruktøren råbe pointen ud, og det er, efter min smag, virkelig ikke særlig godt filmarbejde, at man så åbenlyst tvangsfodrer publikum med filmens budskab.

Det mest interessante tidspunkt i filmen er, da der afholdes det stort anlagte miniracerløb i byen. Her inddrages Wallace på nogle af arbejdernes hold, og det er vel ikke nødvendigt at fortælle, hvem der er den afgørende faktor for, at holdet vinder, naturligvis for første gang i mange, mange år … Denne scene er dog fint opbygget, og her tog jeg mig selv i at være underholdt i et par minutter, hvor filmen tangerer til at være spændende. Utroligt hvad racerløb kan gøre! I filmen indgår desuden en kærlighedshistorie, hvor flere af arbejderne bejler til chefens datter. Så er der også en grund til, at kvinderne skal se denne film, synes instruktørens rationale at være, for denne sidehistorie er fuldstændig unødvendig.

"Spotswood" halter på stort set alle parametre. Plottet er utroværdigt, karaktererne er papirtynde og nuancerne er ikke-eksisterende. Filmen er gammel - fra 1992 - og det er derfor muligvis ikke fair, at dømme den ud fra nutidige filmstandarder. Hvis man alligevel vovede pelsen, ville den dumpe med et brag!

Hvis du vil udnytte din tid rationelt, så find noget mere fornuftigt at bruge halvanden time på end at se denne film. Men rationalitet er naturligvis ikke alt …



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 1.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer