• JOKER 2: FOLIE À DEUX i biografen

  • REALITY nu på MAX udover filmstriben.dk, og dvd

  • A QUIET PLACE DAY ONE nu på dvd og blu-ray

  • TEMA Israel, Vestbredden, Gaza fx GOLDA - på filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • DEN MODERNE KVINDE nu på dvd

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • FULD AF KÆRLIGHED nu på dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Action

Spider-Man: Homecoming

Rent moralsk og religiøst er der ikke noget at komme efter i "Spider-Man: Homecoming". Det er ren og skær underholdning, men man er rigtigt godt underholdt.

ActionAdventureScience fiction
Produktionsår: 2017
Varighed: 133 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Jon Watts,
Medvirkende: Tom HollandRobert Downey Jr.Marisa TomeiMichael Keaton,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 21.07.2017



HVORFOR EN NY SPIDER-MAN-FILM?

Egentlig er der ikke behov for en ny Spider-Man-film. Uden at komme yderligere ind på et par rigtige gamle filmatiseringer, så er der i nyere tid lavet tre med Tobey Maguire i hovedrollen og to med Andrew Garfield. Gode og medrivende film, som med lidt forskellige vinkler – uden dog at være rigtig forskellige. Dels fortæller de Spider-Mans oprindelseshistorie, og dels introducerer de os for hans udfordringer med at være teenager og de skurke, han møder.

Helt grundlæggende er der derfor ikke behov for nye Spider-Man-film. Og så dog alligevel.

For Spider-Man hører nemlig med til tegneserieforlaget Marvels superheltegruppe The Avengers, og eftersom The Avengers nu – som bekendt – er en gigantisk franchise, med film (The Avengers, The Avengers: Age of Ultron, Captain America: The First Avenger, Iron Man, osv), så skal Spider-Man nu også inkluderes i filmene. Det blev han første gang i den seneste Avengers-film, Captain America: Civil War, hvor han pludselig dukker op og deltager i kampen med de andre Avengers. I dén film fik vi også lidt af hans oprindelseshistorie.

Bygger på introduktion i Avengers-film
Nu er det så blevet tid til, at Spider-Man for alvor bliver en del af Avengers' filmunivers, og det sker i første omgang med denne selvstændige film. At vi allerede er blevet introduceret til ham i førnævnte Captain America-film betyder, at vi i "Spider-Man: Homecoming" slipper for endnu en oprindelseshistorie. I stedet kastes vi lige ind i handlingen, nemlig i afslutningen af Captain America-filmen.

Og her er det, at det kan blive forvirrende for dem, der ikke har set netop dén film. De første 15 minutter er simpelthen helt afhængig af, at man er "kender", for ellers bliver man noget forvirret.

Altså: Det, der gør "Spider-Man: Homecoming" til noget særligt, er, at han nu præsenteres som aspirant til at blive medlem af The Avengers. Han møder flere gange Iron-Man i filmen. Af andre nye ting er, at Spider-Man her, i modsætning til førnævnte filmatiseringer, minder mere om de oprindelige tegneseriers præsentation af ham. Mere umoden, mere teenager, mere forvirret. I denne nye film er hans tante blevet væsentlig yngre, dvs. omkring 50 år i stedet for omkring 75. Han har ikke nogen kæreste – endnu. Og så har han en kammerat, som ret hurtigt i filmen opdager, at han er Spider-Man.

Ren underholdning
Jeg vil sige det sådan, at rent moralsk, religiøst, trosmæssigt er der ikke noget at komme efter i filmen. Det er ren og skær underholdning. Og endelig vil jeg sige, at det er god underholdning – med det minus, at har man ikke set "Captain America: Civil War", så er man ret fortabt og forvirret de første 15 minutter af filmen. Se den, hvis du er til sjov superhelteunderholdning og har det fint med, at Spider-Mans teenagesider i den grad udstilles i filmen.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer