James Bond er ude på egen hånd for at finde en forbryder. Det viser sig, at han er på sporet af en mand, der står i spidsen for et farligt forbryder-syndikat.
"Spectre" er en film i klassisk Bond-stil, hvor han kæmper mod en gal mand og hans enorme organisation, der vil overtage verdensherredømmet. James Bond er tilbage i sin Aston Martin. Eller rettere den Aston Martin, der var tiltænkt 009. Vi oplever den obligatoriske biljagt, skudvekslinger, tidsindstillede bomber og andre adrenalinpumpende scener. Nævekampe i et tog, en helikopter, og vist også et par steder mere, er der også blevet plads til. I skudvekslingerne er Bonds træfsikkerhed som sædvanlig effektiv, mens skurkene skyder forbi. Der er også en enkelt gang Martini-drink "shaken, not stirred", og smukke kvinder, der falder for hans charme, men ingen af dem siger: "Ooooh, James," som de gjorde i gamle dage.
Men ikke alt følger traditionerne. Filmen veksler fornemt mellem action-scener og passager med plads til eftertanke. De stille sekvenser var nogle gange så lange, at de unge fyre i sæderne foran mig i biografen begyndte at røre uroligt på sig. Går man i biografen for at se uafbrudt action, er "Spectre" ikke det rette valg. Men ønsker man at se en spændende film med indslag af kvalitets-action plus en seriøs skildring af det menneskelige sinds krinkelkroge, så går man glad hjem. De psykologiske indslag går så vidt, at vi får et indblik i Bonds tragiske opvækst. Der er ikke meget adelsmand over det.
Set med etiske briller, handler det stadig om at bekæmpe det onde ved hjælp af vold. Men der sættes et stærkt spørgsmålstegn ved voldens berettigelse. Så stærkt, at selv Bond bliver påvirket. Som det siges et sted: "Licens til at dræbe omfatter også træning i ikke at dræbe." Den strøm af villige piger, som engang prægede Bond-filmene, er (næsten) væk. Den gennemgående romance i "Spectre" er nænsomt skildret og har kun en enkelt sengescene, hvor døren oven i købet lukkes, inden vi får ret meget at se. Men man bliver bekymret på den udkårnes vegne, for det er endt katastrofalt for dem de par gange, Bond tidligere har bundet sig til én kvinde. Det præg af nuanceret og kompleks skildring af personerne, der blev indledt samtidig med, at Daniel Craig overtog hovedrollen, bliver udbygget med "Spectre", og det er godt.
Midt i alt det traditionelle trædes der også interessante nye veje. Chefen M i det britiske efterretningsvæsen MI6 plejer at være en regelbundet skrivebordsfunktionær, der har sit hyr med at styre James Bond, som helst arbejder efter indskydelser og intuition. M spilles nu af Ralph Fiennes, der typemæssigt selv kunne være en 00-agent. Det giver et helt nyt spil mellem M og Bond, som man lige skal vænne sig til. Mrs. Moneypenny sidder ikke mere i forkontoret og venter på Bonds flirten. Hun er blevet meget mørk i huden, og hun har taget den moderne informationsteknologi i brug, så hun kan hjælpe Bond med baggrundsviden, når han har brug for det. Gadget-nørden Q leverer stadig tekniske hjælpemidler, men han er blevet en yngre computernørd, der er i stand til at hacke sig vej ind i en hvilken som helst organisations computer. Også han er mere aktiv i marken, end vi tidligere har set. En spændende nyskabelse.
"Spectre" er solid underholdning, og der er også mulighed for at få lidt eksistentielle spørgsmål med hjem til videre overvejelse. Ud over det, der allerede er antydet i forbindelse med skildringen af personerne, får vi også et bidrag til diskussionen om det gavnlige eller det farlige i, at vi mere og mere befinder os i et overvågningssamfund.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
