Den 13-årige Brionys lidt for levende forestillingsevne medfører, at hendes storesøster, Cecilia, og kæresten Robbie må leve langt fra hinanden i flere år. Briony ser nogle ting, som hun misforstår. Hun vidner mod Robbie og bliver dermed skyld i, at han dømmes som voldtægtsforbryder, selv om han er uskyldig. Omfanget af hendes handling går først op for hende, efterhånden som hun bliver mere moden. Filmens titel hentyder til hendes håbløse bestræbelser for at gøre ugerningen god igen.
Filmen foregår i England fra 1935 og et stykke ind i anden verdenskrig. Det er fortællingen om kærlighed mellem overklassepigen og arbejdersønnen. Men det er også fortællingen om et liv, som blev ødelagt af skyld og jagten på at gøre en ugerning god igen.
Svært at bede om tilgivelse På en meget stærk måde er det også historien om, hvor vanskeligt det er at bede andre mennesker om tilgivelse, og ikke mindst hvor svært det er at tilgive.
Ud over den stærke fortælling, som stammer fra Ian McEvans roman af samme navn, er filmen seværdig på grund af den flotte fotografering. Stemningsfulde og smukke billeder understøtter romantikken. Mørke og barske billeder af krig og død, understøtter skildringen af ulykken. Lydsporet og er også en nydelse. Flot musik bærer store dele af handlingen, og stilhed med velvalgte lydeffekter understreger vigtige scener.
Vi møder Briony både som 13-årig, som 18-årig og som en ældre succesrig forfatter, der slutter sin karriere med den selvbiografiske roman "Soning". Det er lykkedes fint at få de tre skuespillere til troværdigt at spille den samme person. I det hele taget er filmen båret af skuespillernes præstationer. I rollen som rigmandsdatteren Cecilia, der bliver groft svigtet af sin lillesøster, får Keira Knightley anledning til at vise, at hun som skuespiller kan meget mere end at se godt ud.
Filmens instruktør Joe Wright (Stolthed og fordom) og manuskriptforfatter Christopher Hampton fortæller et sted, at det var en stor udfordring at overføre romanen til film. Det skyldes blandt andet, at romanen bevæger sig tidsmæssigt frem og tilbage. Det kan være lidt forvirrende med filmens mange spring i tid og sted. Flere gange vises begivenhederne, som Briony opfatter dem, og derefter vises de samme begivenheder, som de faktisk skete. Det fungerer, hvis man er opmærksom.
I romanen får man ikke løsningerne så hurtigt som i filmen. Det gør, at man mere fornemmer, hvor svært det er for Briony at leve med den uopgjorte skyld. Romanen skildrer også, at flere personer lever med skyldens konsekvenser.
"Soning" er en film, vi forventer at få endnu mere ud af, ved at se den igen.
Gemmer din stemme...
-