Snyd og bedrag

Leap of Faith

En hurtigtalende og skruppelløs helbredelsesprædikant lokker penge fra folk ved at gøre viljen til at give penge til målestok for troens størrelse. Komedie, 
Produktionsår: 1992
Varighed: 110 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Richard Pearce,
Medvirkende: Steve Martin, Debra Winger, Liam Neeson, Philip Seymour Hoffman,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anette Hedager Nielsen - 16.04.2008

Steve Martin bevæger sig stort set altid i komediegenren (fx "Brudens far"), og det er også tilfældet i denne film.

Den hurtigttalende og skruppelløse helbredelsesprædikant Jonas Nightengale (Steve Martin) tager sammen med et team rundt i Amerika til større byer, slår et stort telt op og holder helbredelsesmøder, som folk strømmer til. Showene er krydret med gospelsange, som matcher Jonas' talestrøm på de helt rigtige tidspunkter, så følelserne sættes i bevægelse, og folk lader sig manipulere til at give flere penge, end de har råd til.

Uheldigvis går den ene bus i stykker, så de må køre ind til en mindre by Rustwater for at få den lavet. Det vil tage fire dage, så hvorfor ikke slå teltet op her. Som tænkt, så gjort. Folkene i området er fattige, der har været tørke i lang tid. Jonas' team står ved indgangen og researcher på, hvilke ønsker for mirakler, de har. Der laves små sedler med beskrivelse af ønsket, og om hvordan personen ser ud. Oplysningerne tastes ind af assistenten Jane (Debra Winger) i bussen, som har videobillede fra teltet. Jane kan så i Jonas' øresnegl fortælle, hvilke folk, der ønsker hvad. Og Jonas overrasker folk ved at gå hen til dem og sige: "Dit problem er ..." og opfordrer dem til at give store gaver, så de viser, at de har tro nok. Politimanden Will (Liam Neeson) bryder sig ikke om det, for de fattige folk i hans område, bliver endnu fattigere. Han opfatter hele foretagendet som snyd. Oven i købet er han blevet lidt varm på Jane.

Ved et besøg i cafeen møder Jonas drengen Boyd, der har mistet førligheden ved en trafikulykke, så han bevæger sig rundt med krykker. Boyd har forsøgt andre helbredelsesprædikanter og læger, men intet har virket, så han tror ikke på Jonas. Da Boyd dukker op en aften i teltet, bliver Jonas bange, for han ved, at han ikke kan helbrede ham. Boyd går direkte op til det store kors med Jesus, som er opstillet bagerst i teltet, rører ved Jesu fødder og kan derefter langsomt gå uden krykker.

Først tror Jonas, at Boyd har snydt ham - at Boyd slet ikke var handicappet. Jonas bliver i teltet om natten, og Boyd kommer og snakker med ham, så Jonas bliver overbevist om, at der virkelig er sket et under. Jonas har tænkt over, at det værste, der kan ske, er, at et rigtigt under sker. For hvis der findes en Gud, kan han ikke være bekendt at rejse rundt og lave show i Jesu navn for at lokke penge fra folk. Han konstaterer over for Boyd, at han er "the real thing" - den ægte vare.

Jonas tager konsekvensen af underet, tager den på stop om natten - væk fra hele cirkuset. Og mens de kører, kommer der en voldsom regnbyge - efter lang tids tørke. Jonas havde godt nok tjent penge på at sige, at han kunne skaffe regn, men om fire dage ville han jo være over alle bjerge, så pyt med, at det ikke kom til at passe. Men den regn, tror jeg, Jonas tolker, som om der findes en Gud, der er større end ham.

Selv om der kan være meget snyd i helbredelses-stormøder, oplever jeg det som for ensidigt karikerende, at filmen skildrer det som et show. Jeg kan også være i tvivl om, hvorvidt det er i orden at lave en komedie om dette emne. Derfor kun en enkelt stjerne i stedet for to.

---